SLAP I FØRSTE OMGANG BILLIGT:
Modstands-pionererne fra Churchillklubben fik i 1942 milde faengselsstraffe, men da nogle af dem gentog sabotagerne under natlige udflugter, slog den tyske krigsret til med tugthus-domme
Indbyggerne i Aalborg undrede sig i sensommeren 1942. En ny stribe af natlige afbraendinger af tyske militaerkøretøjer og anden sabotage var i gang. Det var ellers uhørt, for efter to et halvt år under nazi-tysk besaettelse var åbenlys modstand naermest ukendt.
Samarbejds-politikken havde sin storhedstid under statsminister Vilhelm Buhl og udenrigsminister Erik Scavenius.
Tidligere på året var der blevet sat en stopper for Churchill-klubben – sabotage-pionererne, hvoraf flertallet var drenge på 14 til 17 år. De sad i faengsel, men da de natlige haendelser fortsatte, som om intet var haendt, spurgte folk sig selv, om en ny Churchill-klub var opstået.
Fra februar til maj 1942 havde man oplevet en stribe bil-afbraendinger, våbentyverier og sabotager. Det var primitive ildspåsaettelser, og der var endnu langt til de sidste krigsårs store spraengstof-sabotager.
Vaerdsatte regeringen
Drengene var alle blevet anholdt 8. maj 1942. Mange af dem var elever på Aalborg Katedralskole, og det skete midt i eksamens-saesonen.
De blev idømt faengsel. Det skete ved dansk domstol, for en af gevinsterne ved samarbejdet med tyskerne var, at politi og domstole var på danske haender.
Straffene blev ret milde – mellem halvandet og tre års faengsel. Det gik tyskerne med til, fordi de vaerdsatte den danske regerings samarbejdsvilje.
To maend fik fem års faengsel. Knud Andersen Hornbo og Alf Houlberg var midt i 20’erne, og så faldt hammeren hårdere. De i alt ti dømte kom til at afsone i Aalborg Arresthus.
Der var grund til at tro, at roen var genetableret. Kommunisterne og de andre isolerede modstands-kredse var endnu ikke kommet laengere end til at udgive illegale blade.
Afslørende luftalarm
Forklaringen på den genoptagne sabotage var ikke spøgeri. Houlberg og Hornbo var gentagne gange brudt ud om natten. Resultatet fremgik et par måneder senere af den tyske krigsrets anklageskrift.
’Ved de derefter stedfindende Udflugter fra det danske Faengsel forøvede de paany Sabotagehandlinger’, hed det.
’Saaledes har de Tiltalte den 21/9 1942 sat Ild paa den tyske Lastautomobil W.L..152.955 og den 23/9 1942 sat Ild paa den tyske Lastautomobil W.L 125 079 og den 22/9 revet et tysk Advarselsskilt fra Luftvaernet op og ødelagt det. Endvidere forsøgte de Tiltalte den 25/9 1942 at saette Ild paa en Benzintank ved Motorcentralen paa Vesterbro.’
En luftalarm bremsede de to unge maend. Hornbo og Houlberg søgte tilflugt i en trappeopgang, men danske ordensbetjente undrede sig over, at de faerdedes ude om natten. Da ingen af dem kunne legitimere sig, blev de anholdt.
Skjulte save-revne
Udflugterne var blevet mulige, fordi det var lykkedes Alf Houlbergs lillebror Tage at smugle en nedstryger ind i den faelles-celle, hvor Alf
Et af Churchill-klubbens medlemmer lever stadig, nemlig den 91årige Helge Milo, der bor i Kokkedal. Han har vaeret fremme i medierne flere gange og arbejder på erindringer, som han overvejer at udgive.
Gruppens hovedmand var Knud Pedersen, der senere blev billedkunstner og døde i 2014, 88 år gammel. Han var far til finansmanden Klaus Riskaer Pedersen.
Houlberg og Knud Hornbo var indsat sammen med den 17-årige Jens Bue Pedersen. Tage Houlberg havde skjult saven i et blad.
Maendene savede derefter løs på en tremme, når larm fra f.eks. fly overdøvede støjen fra savningen. De unge maend var opmaerksomme på at skjule sporene.
’Revnen i tremmen blev til drengenes store betaenkelighed fra dag til dag mere og mere synlig’, skrev gruppemedlemmet Knud Pedersen i ’Bogen om Churchill-klubben’.
De unge maend var opmaerksomme på at skjule sporene
General Hermann von Hanneken strammede den tyske linje
’De måtte finde på råd for at skjule den, når de ikke savede. Naeste dag havde de med vilje slået en rude i stykker på gårdturen, og da en ny rude var sat ind, stjal de lidt kit fra vinduet, og inde i cellen blandede de det op med lidt tusch, så det fik samme farve som tremmen. Til sidst var tremmen savet over, og de savede et hak ned