Sabotører stjal 63 kg spraengstof i kalkbrud
Seks maends cykel-udflugt fra Køge til Faxe Kalkbrud en mørk vinteraften i 1942 endte med, at frihedskaemperne for første gang fik adgang til spraengstof
Forklaedningen var perfekt, da den 35-årige Poul Petersen i begyndelsen af december 1942 indfandt sig på kontoret ved Faxe Kalkbrud sammen med den 29-årige kunstmaler Ole Riis.
’Vi var iklaedt meget fine sorte overfrakker og paent mørkt tøj, og vi havde briller på begge to – med vinduesglas i – og vi havde hatte og paraplyer’, fortalte Poul Petersen senere.
Han stammede fra et borgerligt miljø i København og havde derfor – sprogligt og i sin vaeremåde – let ved at camouflere, at han var arbejdsmand og kommunist.
’Ole Riis var skolelaerer, og jeg var filmfotograf. Vi forklarede, at Riis gerne ville have sin skoleklasse derned for at studere, og jeg ville gerne fotografere. Vi blev vist rundt. De viste os et lille rødt traeskur, hvor spraengstoffet lå.’
Nye metoder
De to maends besøg betød begyndelsen på en ny fase i den gryende modstandskamp. Det var stadig stort set kun kommunister, der lavede sabotage. Det var sket med hjemmelavede bomber og ’brandmaskiner’.
Behovet for mere effektive kampmidler voksede, og blikket faldt naturligt på virksomheder, der brugte spraengstoffer. Danmarks få miner var oplagte. Her blev spraengstoffet aerolit anvendt.
Spanien-veteraner
Lørdag 19. december cyklede Poul Petersen de 27 kilometer fra Køge til Faxe sammen med fem kammerater fra Kommunistiske Partisaner (Kopa). Alle maendene havde tasker med til transport af aerolitten på turen, der var en barsk udfordring i det hårde vintervejr.
Poul Petersen og en af følgesvendene, den 34-årige Henry Jakobsen, var tidligere frivillige fra Den Spanske Borgerkrig 1935-1938. Dermed adskilte de sig i én henseende fra naesten alle andre i det fredelige og lovlydige danske samfund. Normalt taenkte selv kommunister sig om to gange, før de brød loven, men for dem, der havde vaeret med i Spanien, var skridtet ind i illegalt arbejde for intet at regne.
Veteranerne havde oplevet situationer, hvor de kunne komme til at slå ihjel og selv risikerede at blive draebt. Derfor blev de modstandspionerer. I kraft af de år, der var gået siden borgerkrigen, var de også aeldre end deres kammerater. Det forøgede deres naturlige autoritet.
En dyr forglemmelse
En syvende gruppemedlem, der boede i Køge, skulle skaffe en vogn. Den skulle han have klar til at køre spraengstoffet bort i, når de cyklende kammerater kom tilbage.
Kl. 16 trillede de seks maend af sted. Poul Petersen og Henry Jacobsen kørte bagest bevaebnet med pistoler. Gruppen nåede frem laenge efter mørkets frembrud. Efter at have brudt flere skure op fandt de det rigtige og pakkede i alt 63 kilo spraengstof ned.
Maendene cyklede tilbage til Køge med ca. 50 meters indbyrdes afstand for ikke at virke som en gruppe. Da de dødtraette var nået Køge ved
Vi blev vist rundt. De viste os et lille rødt traeskur, hvor spraengstoffet lå
23-tiden, gik den illegale aktion galt på grund af en simpel, dum fejl. To af folkene, der var helt nye, kørte forrest, og de blev standset af to betjente, fordi de kørte uden lys. Det på trods af, at cyklens lys faktisk fungerede.
Holdt betjente op
Kopa-folkene sagde, at de havde vaeret på landet for at købe flaesk, men en af betjentene kiggede ned i en af taskerne og konstaterede, at det i hvert fald ikke var flaesk, den indeholdt.
Henry Jakobsen udbrød derefter ’nu gaelder det!’, og Jakobsen og et andet gruppemedlem trak pistolerne.
– Er De danskere, for her er det Danmark og Tyskland, der kaemper. Vi er danskere. Haenderne op – ja eller nej – jeg er ikke meget for at skyde Dem. De har vel kone og barn ligesom jeg?
Betjentene lod sig afvaebne, Henry Jakobsen eksede deres cykelhjul og tog ventilerne, hvorefter Kopa-folkene lod dem forlade stedet. Jakobsen og en af gruppekammeraterne forsvandt hen over nogle marker og overnattede på et høloft for naeste morgen at fortsaette til fods mod Roskilde.
Mistede halvdelen
De tre nye folk var cyklet ind til København med over halvdelen af spraengstoffet, men blev standset ved en politispaerring i Valby. Den var blevet etableret, fordi de to betjente fra intermezzoet i