Stormen mod København
den 10. og 11. februar NATTEN MELLEM
1659 forsøgte den svenske haer under kong Karl Gustav, der havde omringet hovedstaden, stormløb mod København. Takket vaere tapre borgere og et stålsat bystyre lykkedes det at slå de usle svenskere tilbage, og København var frelst.
Det er nogenlunde den samme praestation, overborgmester Frank Jensen skal levere, når den nye fjende i form af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille prøver sit stormløb, der ikke handler om at erobre byen, men om at stjaele dens penge til en ny udligningsordning. Karl Gustav ville have det hele til Sveriges krone. Ammitzbøll varetager isaer provinskommunernes noget mere fedtede interesser. Men hvad handler sagen egentlig om? Om penge. Om mange milliarder. Om hvilke kommuner, der skal betale til andre. Om mindre kommuner ude i landet, der mener, at hovedstaden vaelter sig i milliarder, mens de selv suger på lappen. Og København, der er noget traet af at sende en stor del af sine egne skatteindtaegter til jyske kommuner med lavere skat og højt serviceniveau. Hvorfor laver jyderne ikke deres egen udligningsordning? Så kan rige Aarhus betale til fattige Norddjurs.
forpligtet sig til at gennemføre REGERINGEN HAR en ny ordning for den kommunale udligning, og det forhandles der for tiden om i mulm og mørke. Et udvalg af embedsmaend har fremlagt forslag med klare partipolitiske undertoner, og regeringen har yderligere selv bikset et udspil sammen, som med mistaenkelig praecision vil gøre isaer socialdemokratisk og konservativt ledede kommuner til de helt store tabere. Meget kan man sige om Venstre, men når partiet har regeringsmagten, ved de, hvordan den skal bruges – til fordel for Venstre.
er det LA’s Ammitzbøll, GANSKE VIST der som indenrigs- og økonomiminister styrer forhandlingerne, men det har hidtil ikke vaeret nogen succes. De andre partier oplever en minister, der kører i tomgang, og som ikke har den styrke og autoritet, der skal sikre forlig. Det maerkes, at LA efter det elendige kommunalvalg i november stort set ikke har noget kommunalt bagland. Hvis forhandlingerne skal lykkes, må enten finansminister Kristian Jensen eller statsminister Løkke på banen.
Store tabere vil blive København, Ishøj, Frederikshavn og Horsens samt K-kommunerne Gentofte og Frederiksberg. Med et folketingsvalg lige om hjørnet har Mette Frederiksen ikke taenkt sig at indlede en borgerkrig mod en stribe tunge S-borgmestre.
kører det i tomgang. SÅ INDTIL VIDERE
Regeringens plan om et forlig inden påske er røget. Nu satser man på 10. april. Hverken S eller DF er tilfredse med forløbet. Isaer DF oplever, at ministeren fifler med tallene og forsøger at spille S og DF ud imod hinanden.
er truslen saerdeles FOR KØBENHAVN kontant. Landets hovedstad har ikke mange venner i det kommunale landskab, og hvis regeringens plan vedtages, vil Københavns Kommune ud over de 1,1 mia. kroner, man i dag betaler til udligning, skulle levere et tal, der nogenlunde svarer til, hvad hele byens aeldrepleje koster.
Tiderne er virkelig skiftet. I 2007 modtog København 700 mill. i landsudligning. I dag er københavnerne megabidragydere til andre dele af landet. Frank Jensen har for at lande et kompromis foreslået en model, hvor udligningen frem til 2024-25 begraenses til maksimalt 0,2 pct. af skattegrundlaget i tab for de enkelte kommuner. Det vil koste København 236 mill. kroner. Med regeringens nuvaerende udspil vil byen miste mellem 650 og 850 mill. om året.
af, at de PROBLEMERNE UNDERSTREGES samme kommuner, som er udset til at betale gildet denne gang, i 2024-25 står over for en gigantisk regning. Taenketanken CEPOS har beregnet, at København, Aarhus, Frederiksberg og Gentofte vil blive pelset, når det nye ejendomsvurderingssystem slår fuldt igennem i den kommunale udligningsordning, hvor ejendomspriser taelles med. København skal slippe 1,7 mia. kroner, medmindre der politisk gribes ind.
For partierne er tidspunktet lige nu besvaerligt. Valget naermer sig, og de konservatives Søren Pape vil naeppe få mange skulderklap fra eget bagland, hvis halvdelen af de konservativt ledede kommuner klippes for millioner. Venstre sørger godt for sine egne kommuner, mens DF, efter partiet mistede sin borgmesterpost i København, ikke har meget tilovers for storbyen. Thulesen Dahl har blikket stift rettet mod den del af Danmark, hvor DF henter sine mange stemmer, og det er ikke i den røde og rige højborg København.
er det et problem for
I DET HELE TAGET
Københavns Kommune, at de blå partier blev massakreret ved kommunalvalget. Deres ledende folk i kommunen har ingen rigtig indflydelse på Christiansborg. Og de røde partier som Alternativet, SF, Enhedslisten og de radikale har til gengaeld ingen indflydelse på Borgen. Så Frank Jensen står ret alene over for stormen mod København. Hans fordel er til gengaeld, at Mette Frederiksen ikke flytter fødderne, uden at han (stort set) er med.
Regeringen praesterer stort set ikke en brik – alt kører i tomgang
vil have en aftale, må HVIS REGERINGEN finansministeren på banen. Det er svaert at se en holdbar ny udligningsordning, uden at V, S og DF er med.
Og det haster. Lige i øjeblikket har Løkkes ministre forhandlinger i gang på en raekke store områder som udligning, DR og ghettoplan. Faellestraek er, at det hele kører i sneglefart. Regeringen praesterer stort set ikke en brik.
Der var trods alt mere drøn på Karl Gustav i 1659.