Jeg savner min kammerat

Peter Madsens gode ven var meget påvirket, efter han havde afgivet sit vidneudsagn i retten i går.

– Jeg savner da min kammerat, siger Jens Falkenberg, der var med til at bygge Nautilus.

Han har endnu ikke taget stilling til, om han stadig er Madsens ven.

– Det er det, jeg bokser med. Jeg er stadig ven med den Peter, jeg kan huske. Og ham Peter, der har gjort de her ting, kender jeg slet ikke. Og det er den samme person, så det er svaert at forholde sig til.

– Hvis du får et brev fra Peter Madsen i morgen, hvor han beder dig komme og besøge sig, hvad vil du så sige?

– Jeg haelder mest til, at jeg vil tage ind og besøge ham. For mig handler det også om at bearbejde det. Så jeg tror, at det kan vaere sundt.

Han har svaert ved at finde ud af, hvordan han skal reagere på de barske anklager mod Peter Madsen, som han har kendt i 14-15 år.

– Jeg kan naesten ikke forholde mig til det. Jeg kender Peter som en hyggelig fyr, der er vild med sin kat og Snøfler, og lige pludselig er han anklaget for at have parteret en sød, ung pige. Det er ikke til at fatte. Det er så bizart. For os, der har kendt ham i mange år, er det maerkeligt at forholde sig til. Der er lidt begravelse over siger han.

Jens Falkenberg forklarede i retten, i modsaetning til andre vidner, at han havde hørt Peter tale om at bygge traehylder i ubåden. Faktisk var det Falkenberg, der skulle bygge dem.

Den del med hylderne er vigtig, fordi anklagemyndigheden mener, at Peter Madsen medbragte saven på ubåden, fordi han havde planlagt drab.

Hyldeprojektet blev aldrig til noget, og Falkenberg kan ikke forklare, hvorfor Madsen skulle medbringe en sav i ubåden, fordi det ville vaere naturligt at lave savearbejdet oppe på land. Der er heller ikke fundet traeplader i ubåden. det,

Der er heller ikke fundet traeplader i ubåden