R AT RULLE GAMLE DAMER

KRIMINEL EFTERKOMMER: Deniz brød loven første gang som 11-årig – siden har han ikke bestilt andet. Det er hans eget valg, at han har levet sit liv som hård kriminel – men der er årsager til, at han har truffet det valg

Han var 11 år første gang, og han vidste godt på forhånd, at det nok ville ende galt.

Alligevel stod han i prøverummet og kiggede på målmandshandskerne til 1000 kroner og den ’pisseseje’ spillertrøje med ’Ronaldo’ trykt på ryggen. Deniz havde ingen penge, men han skulle bruge det til fodboldkampen samme dag.

Han kunne ikke lade vaere. Stoppede bluse og handsker ind under sin trøje, trak gardinet fra prøverummet og marcherede med beslutsomme skridt og blikket stift rettet mod udgangen af Sportmaster.

Så langt nåede han aldrig. Det var første gang, Deniz brød loven. Siden eskalerede det helt ekstremt.

Voldsomt cv

– Da jeg var 12 år, rullede jeg gamle damer på gaden – det er verdens letteste, og det første, man laerer som kriminelt barn, fortaeller Deniz, der i en alder af 22 år nu kan skrive blandt andet indbrud, gaderøverier, butiksrøverier, narkohandel, vold, trusler og knivstikkeri på sit kriminalitets-cv.

Han har siddet bag tremmer på Politigården i København, i Statsfaengslet Nyborg, Ringe Statsfaengsel og Vestre Faengsel. Han har vaeret på narkoafvaenning bag tremmer, er blevet vurderet som ’radikaliseret islamist’ – noget, han ikke kan genkende – af Kriminalforsorgen og er vurderet som kategori tre-fange i faengslet. Den farligste gruppe af indsatte i de lukkede danske faengsler.

Mit eget ansvar

Deniz er en af de kriminelle efterkommere, der slår ud i den danske kriminalstatistik. Sønner af ikkevestlige indvandrere er knap 220 procent mere kriminelle end den samlede mandlige befolkning.

– Jeg har selv opsøgt kriminaliteten. Det er ingen andres skyld – det er mit ansvar. Mit valg. Men der er grunde til, at jeg har truffet det valg, slår Deniz fast.

– Hvis mine muligheder havde vaeret de samme som for eksempel Karls og Emils, havde jeg ikke behøvet det. Så havde jeg – helt banalt – kunnet få et arbejde.

Kriminalitet er lig penge

Deniz’ foraeldre kom til Danmark som flygtninge fra Iran i 1990, hvor de forlod et sønderbombet land, der havde vaeret i årelang udmattelseskrig med nabolandet Irak. Fire år senere kom Deniz til verden i Skive som den første af to sønner. Efter flere flytninger og en skilsmisse endte Deniz med sin mor og bror ved Mjølnerparken i det københavnske Nordvest-kvarter.

– Der så jeg, hvad de store drenge på gaden lavede. Så jeg laerte meget tidligt, at kriminalitet kan give dig status og penge, og det blev meget vigtigt for mig.

Folk ser anderledes på mig

Deniz er en spinkel fyr med friskstrøget skjorte nede i bukserne. Hans paene frakke er knappet helt op fortil, og kraven vippet op bagtil for at skaerme for den sibiriske kulde, der blaeser på, at kalenderen står på forår. Under kraven smyger flere tatoveringer sig op ad hans hals og nakke. De er hans ’fuck jer’ til danskerne og det danske samfund, som han føler sig svigtet af.

– Hvis jeg fik muligheden for at tage en god uddannelse og et job, ville jeg tage imod det. Jeg har bare ikke muligheden, fordi jeg har den straffeattest, jeg har.

Men Deniz havde faktisk alle kort på hånden og kunne spille dem, som han ville. Han havde foraeldre, der talte flydende dansk og passede deres arbejde. Han gik i skole, havde venner, spillede fodbold på højt plan og passede med stolthed sit job som ungarbejder i Bilka. Men da moderen, som er sosu-medhjaelper, fik nyt job og flyttede familien til Slagelse, fulgte fritidsjobbet ikke med Deniz, der i mellemtiden var blevet 16-17 år, og der var ikke andre jobs at finde i provinsbyen.

– Fra den ene dag til den anden endte jeg på gaden igen sammen med rødderne. Det var pisseaergerligt. For da jeg havde et arbejde, havde jeg ikke brug for at begå kriminalitet. Jeg havde noget at bruge min tid på – og penge nok til at klare mig. Kriminaliteten har for mig altid handlet om pengemangel.

Svigtet

Da vi møder Deniz på Christianshavn i København, har vinden bidt i hans kinder hele dagen og efterladt et mønster af små, røde blodspraengninger på hans ellers lyse hud. Samme røde mønster går igen i øjnene, der er små og døsige og afslører, at han har ’prøvesmagt’ varerne, han saelger i Pusher Street et stenkast derfra.

– Havde dine muligheder vaeret bedre, hvis du havde vaeret etnisk dansk?

– Dømte kriminelle har det svaert uanset hvad. Men det havde vaeret lettere at gå ind i et murerfirma og søge laereplads, hvis jeg hed Mads og havde blondt hår, mener Deniz.

– Når jeg går på gaden, kigger folk anderledes på mig, end de gør på dig. Uanset hvad jeg gør, så bliver jeg set på som udlaending. Jeg er dømt ude på forhånd. Stemplet som ond og dårlig.

Dømt for 11 forbrydelser

Da Deniz fyldte 18 år i 2014, ramte hans kriminelle løbebane ham hårdt i ansigtet. Der var blevet samlet til bunke, så Deniz sad tiltalt for 24 forhold og blev dømt for 11. Det gav Deniz tre år og otte måneders faengsel for en bred palet af alt fra indbrud til drabsforsøg.

– Det var ikke så godt, det var jeg godt klar over. Der ramlede det hele sgu lidt, siger Deniz, der indkasserede yderligere tre domme, mens han afsonede.

Mens det ramlede, famlede Deniz efter støtte.

Hans far, der havde startet en ny familie med en ny kvinde, havde bragt en stedstorebror ind i Deniz’ liv.

Han introducerede ham til en ny måde at vaere familie på. Den støtte, han ledte efter. ’Loyal to Familia’, hedder den.

– De blev den støtte, jeg manglede. Jeg syntes, de var så seje. Så jeg var mega-stolt, da jeg blev fuldgyldigt medlem af LTF (Loyal to Familia, red.) som 18-årig.

Jeg har selv opsøgt kriminaliteten. Det er ingen andres skyld

Jeg laerte meget tidligt, at kriminalitet kan give dig status og penge

Banden gav tryghed

– Hvorfor søgte du ind

– Af samme årsag som alle de andre, der gør det; tryghed. Banden er loyal, hvor systemet ikke er det. Banden giver dig alt det, du mangler.

– Det kan godt vaere, at det er falsk tryghed i sidste ende, men i nuet har jeg aldrig vaeret i tvivl om, at mine bandebrødre nok skulle vaere der for mig, fortaeller Deniz, der af hensyn til sin fortid som bandemedlem optraeder anonymt i denne artikel.

Deniz trådte ud af LTF i 2016, mens han sad faengslet i Nyborg. Det kostede ’en ordentlig omgang taesk, men var det hele vaerd’.

– Får du flere domme, eller slutter det nu?

– Jeg får flere domme. Jeg har tre sager fra faengslet haengende. En for besiddelse af hash og to for vold og trusler, mens jeg sad inde. Så desvaerre ... ville gerne kunne give et andet svar. Jeg vil gerne selv videre.

Ekstra Bladet fulde identitet.

i bandemiljøet?

Hvis jeg fik muligheden for at tage en god uddannelse og et job, ville jeg tage imod det

kender Deniz’