TIL GENIET MED ROBOT-STEMMEN
– Der er tider til at vaere stille og tider til at tale.
De ord flød ud af munden på stjerne-skuespilleren Eddie Redmayne, da en parade af sørgende briter i går i stilhed og hviskende tale viste den afdøde professor-legende Stephen Hawking den sidste aere uden for og i Great St. Marys Church i Cambridge.
Den ALS-svaekkede og samtidig knivskarpt taenkende mand døde som 76årig, og hans mindehøjtidelighed trak karakteristisk nok en enorm og broget skare af anonyme beundrere og berømtheder til sig.
Flere tusinder briter fulgte uden for kirken den berømte og karismatiske fysikprofessors kiste med øjnene, mens seks portere løftede den de sidste meter ind igennem kirkens midtergang.
Han nød livet
Spredte klapsalver var udtryk for, hvor folkekaer den geniale taenker også var, selvom hans videnskabelige resultater var uforståelige for de fleste. En forklaring kan vaere, at Stephen Hawking kaempede heroisk for at nyde livet i fuldt omfang og naegtede at ynke sig selv. Det kunne alle saette sig ind i.
I kirken lagde pressen isaer maerke til Eddie Redmayne. Den ranke skuespiller, der forevigede den handikappede, lille kørestolsbruger i den biografiske film ’The Theory of Everything’, så man rent glemte, at de to maend ikke var hinandens dobbeltgaengere.
Eddie Redmayne, der vandt en Oscar for den kraftpraestation, laeste lyrisk op af Praedikerens Bog.
Også Queen-guitaristen Brian May og hans hustru brugte påskelørdag på at tage afsked med Stephen Hawking.
Det samme gjorde skuespillerinden Felicity Jones kendt fra filmen om Hawking og for sin rolle i ’Star Wars’. Ikke langt fra hende sad supermodellen Lily Cole.
Naegtede at klappe i
Familien og op imod 250 andre venner og kolleger var der selvfølgelig også. Mange øjne hvilede på Stephen Hawkings første hustru Jane, parrets søn, Timothy, der holdt en hyldesttale for sin far, og datteren, Lucy.
Briterne og millioner af andre vil nok isaer huske Stephen Hawking for hans ALS-lidelse, som blev diagnosticeret i 1963. Sygdommen udviklede sig langsomt, men han mistede efterhånden evnen til at gå og tale. I mange år talte han derfor med robotstemme ved hjaelp af en elektronisk indretning.
Han formåede også at nå ud til masserne med sin overlevelsestrang, sin livsglaede, sin humor og de fire børnebøger, han udgav sammen med datteren, Lucy.
Som videnskabsmand skilte han sig ud med sine teorier om ’sorte huller’ og verdens oprindelse.
Stephen Hawking var livet igennem erklaeret ateist, men hans familie fandt det naturligt også at overskride dén graense på hans vegne. Professorens sidste rejse blev derfor både en kirkelig affaere og en bredt favnende folkesag. Mindehøjtideligheden fandt sted i Cambridge, og det var heller ikke et tilfaelde. Stephen Hawking var i 52 år ’fellow’ i Gonville & Caius College i den gamle universitetsby, og han opfattede sig højt op i alderen som en af gutterne.
Lige så passende virker det, at hans aske bliver lagt til rette i Westminster Abbey lige ved siden af to andre legender i den videnskabelige elite: tyngdekraftens far, Sir Isaac Newton, og den naturvidenskabelige bulldog Charles Darwin, der til stor forargelse fastslog, at alle arter af liv nedstammer fra faelles forfaedre.