Et mål over dem alle

Når Frederik Andersen dag efter dag tager benskinnerne på og traeder ind på isen med Toronto Maple Leafs’ ahornblad på brystet, så er det ikke for at nå et mål om at blive verdens bedste ishockeymålmand.

Hans traening er fokuseret til det mindste på at kunne yde maksimalt for holdet.

– Altså målet er at blive den bedste målmand – den bedste, jeg kan vaere. At stoppe alle pucker. Eller så mange som muligt. At give de andre en chance til og en mulighed for at vinde hver eneste aften, siger Frederik Andersen, der har skyklapper på, når snakken falder på det endegyldige mål.

– At hjaelpe holdet med at vinde en Stanley Cup. Det er det eneste rigtige mål, vi har. Al den personlige succes er selvfølgelig godt, men det er noget, der kommer af, at alle gør det bedste, de kan, og hjaelpe holdet bedst muligt. – Alt er altså et produkt af en kultur?

– Lige praecis. En kultur, som måske var blevet lidt glemt i klubben – at vide hvor specielt det er at spille her. I årene inden jeg kom, kunne man have en fornemmelse af, at holdets spil lidt var en joke, fortaeller Frederik Andersen.

Han er af mange NHL-eksperter naevnt som en kandidat til Vezina-trofaeet, der uddeles til ligaens bedste målmand. Men den haeder interesserer ikke den danske målmand synderligt.

– Det er naturligvis et klap på skulderen, men det er noget, der kommer efter saesonen. Og det betyder ikke rigtig noget, hvis man ikke vinder.

– Den ultimative pris er at vinde Stanley Cup. Men for en målmand gaelder det om at vaere så god som muligt for holdet. Og jo bedre jeg spiller, jo større chance har vi for at vinde. Så det går lidt hånd i hånd uden at skulle vaere i fokus, siger Frederik Andersen.