Flere og flere søger hjaelp efter genopdragelsesrejser

Flere og flere unge efterkommere af indvandrere søger akut hjaelp, fordi de er blevet eller står til at blive sendt på genopdragelse i familiens oprindelsesland.

Det er realiteten på et af landets såkaldte safehouses, der fungerer som opholdssted for unge på flugt fra aeresrelaterede konflikter, der bunder i social kontrol, aeresrelateret vold og tvangsaegteskaber.

Leder af RED-Safehouse Anita Johnson, der driver to safehouses på hemmelige beliggenheder i Danmark, oplyser til Ekstra Bladet, at brugen af genopdragelsesrejser går den forkerte vej.

– Vi kan se, at der er sket et skred i antallet af genopdragelsesrejser. Dem hørte vi ikke ret meget om tidligere, siger Anita Johnson.

fortaeller, at det både er unge, der har vaeret afsted, men også unge, hvor foraeldrene truer med en genopdragelsesrejse, der søger hjaelp hos de såkaldte safehouses.

– Flere henvender sig til os, fordi de har vaeret på – eller bliver truet med – genopdragelsesrejse. Det er ofte døtrene – og det handler om, at de er blevet for danske og skal ’hjem’ for at laere at opføre sig ordentligt, siger hun og fortsaetter:

– Nogle bliver sendt til et land, hvor de ikke kan sproget, aldrig har mødt deres familie, som de skal bo hos. Nogle ender med at blive låst inde i et rum uden kontakt til omverdenen, bliver tvunget til at gå tildaekket og så videre.

der yder rådgivning og hjaelp til unge, som blandt andet har vaeret på genopdragelsesrejser, kan det have enorme konsekvenser for unge, der bliver sendt afsted – ud over risikoen for ikke at vende hjem igen på grund af eksempelvis tvangs- eller arrangeret aegteskab i hjemlandet.

Etnisk Ung oplyser, at der saerligt er risiko for psykiske konsekvenser for unge, hvis de ufrivilligt bliver sendt på genopdragelsesrejse. Derudover kan piger og kvinder blandt andet risikere at blive udsat for kvindelig omskaering i visse lande eller risikere tvangsaegteskab.

En undersøgelse fra Ankestyrelsen udført for Udlaedninge- og Integrationsministeriet har påvist, at danske kommuner alene siden 2015 har haft 130 sager om genopdragelsesrejser, hvor den unge har oplevet negative konsekvenser. Undersøgelsen viser, at mindst 100 unge hvert år sendes afsted på rejserne.

Sagerne om genopdragelsesrejser fordeler sig på 33 kommuner. Heraf vurderer halvdelen af kommunerne, at opholdene typisk varer op til tre måneder – ofte i form af forlaengede sommerferier.

ghettoudspil fra februar laegger udlaendinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) op til at straffe foraeldre, der sender deres børn hjem til slaegtninge for at få rettet deres opdragelse af efter traditionelle normer.

– Når vi gør en stor indsats for at integrere de flygtninge og indvandrere, der er her, kan vi selvfølgelig ikke bare sidde og se på, når nogen prøver på at rulle det hele tilbage igen, siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse.

– Børn og unge, der vokser op i Danmark, skal udvikle sig med de friheder og rettigheder, som vores samfund er bygget på.

Regeringen vil straffe foraeldre, der sender børn på opdragelsesrejser med faengsel indtil fire år. Ubetinget frihedsstraf skal kunne føre til udvisning uanset laengde, og uanset hvor laenge udlaendingen har boet i Danmark.

Derudover foreslår regeringen, at myndigheder skal kunne inddrage barnets pas, hvis det vurderes, at der er risiko for, at det bliver sendt afsted.