I SKYGGEN AF DOPE

Aiihhh, du er sgu da en dejlig mand. Hun råber, mens hun kaster sig ind på bagsaedet og rykker sin fyldige bagdel ind bag mig i små hop.

Og så fortsaetter hun med sin højtrøstede kaerlighedserklaering. Blot en smule mere lyrisk:

– Smukke briller, du har. Jeg tror, du er en god mand.

Sender kaerlige tanker til designeren.

Jeg er total forfaengelig med briller. Det er noget med deres kamuflerende virkning på selv sølvraeve som mig, der har kendt bedre dage. Er de flotte nok, brillerne, ser man ikke topmaven eller rynkerne. Jeg blev overbevist en sen nattetime for nogle år siden på vej ud af en bar på Manhattan og ind i en Yellow Cab.

’You’ve got very nice glasses, man.’

Det var replikken fra den smukke, afroamerikanske kvinde, der trådte ud af den gule taxa.

I NAT, I DET DYBFROSNE

København, er min stjerne faldet under horisonten.

Det er mig, der styrer taxaen, og den pumaagtige, sorte kvinde er erstattet af en rasende hunkat fra en kold, dansk forstad.

Fyren, hun har med sig, ligner heller ikke et af Vorherres blideste børn. Han har trods varmen trukket haettetrøjen helt op om hovedet, men han viser sig at vaere den roligste af de to på turen.

De er venner – ikke kaerester. Men de da har knaldet et par gange, forstår jeg. Det tager de ikke så tungt.

Lige nu ligner han mest en flaskemand, der bare er glad for at finde et sted, hvor han kan drikke og sove – eller hvad de nu finder på. Der viser sig et lidt forskraekket udtryk på hans ansigt, og han tager haetten ned for at få klarhed over situationen

Hun er helt oppe at køre.

JEG ER RET SIKKER PÅ,

at jeg har mødt den her cocktail før blandt de natteravne, der kører den helt ud. Først drikker de sig totalt i hegnet i bajere, men mest i vodka og alt det, man kan komme i af søde tilsaetningsstoffer.

Og når de så er ved at vaelte, går de til de hårdere løsninger. Nogle streger coke til naesen – og så er de på benene igen og er klar til at drikke videre.

Vi skal fange en kiosk på vejen. Noget vodka og noget mere sødt til spritten.

Jeg er jo ikke laege, men jeg ved, at blandingen af sprut og kokain ligger på graensen af det psykotiske. Og det er der, hun er.

PARTNEREN FORSØGER

bare at få hende ned på jorden.

– Kan du ikke bare vaere ligeglad, siger han, mens hun ringer rundt og taler med andre venner.

Laegger på. Ringer op igen. Og laegger på. Kigger på sin drukven.

– Han forstår det ikke. Jeg var sammen med Mike, det røvhul, i syv år. Nu er jeg faerdig med maend. Er du tosset? Jeg tog alt det coke og amfetamin, jeg kunne få fat på i flere uger. Det var så nederen.

– Så mødte jeg Tommy, og han ville vaere kaereste med mig. O.k., jeg kom til at knalde ham et par gange. Men jeg vil IKKE vaere kaereste med ham.

JEG ANER VENNEN

på bagsaedet i bakspejlet. Han synes nok, veninden er lige vel åbenmundet. Han kigger op. Men jeg hverken ser eller hører noget.

Jeg er bare Taxamand.

Så ringer hendes mobil. Det er hendes forelskede ven Tommy – men hun er irriteret. Hun afviser ham. Hunkatten er andet sted i byen i nat.

– Hvad fanden er det, du siger, mand.

Hun skriger højt blot få centimeter bag mine ører. Det er jobbets betingelser, men det er svaert at holde illusionen om, at jeg ikke følger med i dramaet.

– Du skal kraftedeme ikke kalde mig for en lille luder. Hører du, hvad jeg siger?

HUN TAGER TELEFONEN

sin ven

ned og taler i taxaen. Så kigger hun forstyrret op,

til klapper mig på skulderen, så jeg må kigge og spinder som en lille missekat.

– Du er en god mand!

Jeg smiler som en bugtalers dukke.

Så tager hun mobilen op til øre og mund igen, mens hun skriger som på en galeanstalt.

– Jeg hørte det. Du kaldte mig en lille, fucking luder. Jeg smadrer dig, naeste gang vi ses. Nej, jeg kommer ud til dig i morgen tidligt, og så si’r jeg dig, jeg klasker dig lige op i dit fucking fede ansigt. Hører du, hvad jeg siger. Jeg fucking smadrer dig!

DE FEM MINUTTER

frem til vodka-kiosken virker som en dagsrejse, mens vulkanen på bagsaedet er i udbrud.

Inden hun stiger ud sammen med nattevennen, der helst ville flygte ud af dette lydhelvede, saenker hun stemmen, mens jeg haster dankortet gennem betalingen.

En sidste hånd på min skulder og nu en stemme så blid som i et buddhistisk ritual:

– Du er en god mand, det er du. En god mand.

God morgen, Danmark. – isaer til de slidte. i spejlet,