Så kan jeg sproget, når jeg bliver sendt tilbage til Syrien
Sahan Yehia kan godt huske de døde i gaderne, larmen og røgen, når bomberne faldt, og hun kan isaer huske blikket i sine foraeldres øjne, når det rykkede rigtig taet på.
Hun kan huske, at det var varmere i Syrien om sommeren, og at familien var meget mere sammen dengang, end de er i dag.
Blomsterne havde klarere farver, og teen på cafeerne var meget sødere. Og var mere klar i farven. Det var blomsterne også.
Føles som en drøm
Men tiden i Damaskus føles mere som en drøm, hun har haft, end et liv, hun har levet. I hvert fald har den otteårige pige parkeret minderne et sted, hvor de føles rart.
– Er det meget anderledes at vaere i Danmark, end det var i Syrien?
– Ja. I min børnehave i Syrien kunne man for eksempel få penge med hjemmefra og så kunne man købe slik. Det kan man ikke her. Vi må ikke spise slik i skolen, siger Sahan Yehia, der går i 2. klasse på den lokale folkeskole, uskyldigt, inden hun fortsaetter:
– Og så er rigtig mange af mine venner stadig i Syrien. Hvis de da ikke er flygtet. Det ved jeg ikke. Men dem savner jeg.
Sahan bor i en lejlighed med sine foraeldre og tre søskende i Støvring i Rebild Kommune. Det er den kommune i landet, hvor der bor faerrest flygtninge, indvandrere og efterkommere.
Sahans far, Ayman, tog i forvejen ad ruten over Middelhavet i båd og til fods,
180.000 familier med ikkevestlig baggrund bor i Danmark – ifølge regeringens beregninger lever 28.000 af de familier (eller 74.000 personer) i et såkaldt parallelsamfund (Regeringens ’Økonomisk Analyse nr. 30’).
44 procent af dem har somalisk oprindelse, mens 41 procent har libanesisk oprindelse (en stor del af libaneserne er statsløse palaestinensere) (Regeringens ’Økonomisk Analyse nr. 30’).
40 procent af parallelsamfunds-familierne bor i en ghetto (Regeringens ’Økonomisk Analyse nr. 30’). med bus og tog tvaers gennem Europa. Der gik 14 måneder, fra han havde krydset den danske graense, til hans kone og børn blev familiesammenført i slutningen af 2015.
– Jeg kan godt lide at bo i Danmark. Jeg kan for eksempel godt lide at gå til svømning. Det skal jeg i morgen.
– Hvad er det svaereste ved at bo her?
Det svaereste er, at jeg ikke ved, om vi skal hjem igen. Det taler min mor og far meget om. De er bange.
– Arabisk?
– Ja, jeg kan ikke tale arabisk ret godt mere. Naesten ikke, faktisk. Så jeg forstår ikke noget, når mine foraeldre taler arabisk sammen. Og jeg kan slet ikke laese eller skrive det.
– Når vi bliver sendt hjem igen, så kan jeg slet ikke sproget dernede. Det ville vaere dejligt, hvis jeg kunne laere det inden.