FLUGTEN Det er fejt, at socialdemokraterne ikke vil forholde sig til dumhederne i reformen
SIDEN Thorning-regeringens famøse indgreb i laererkonflikten i foråret 2013 har Socialdemokratiets topfolk vaeret totalt fravaerende i debatten om folkeskolens dagligdag.
Det er til at forstå, at Mette Frederiksen & co. ikke vil blande sig i de igangvaerende overenskomstforhandlinger, der bl.a. drejer sig om laerernes arbejdstidsregler.
MEN DET ER fejt, at socialdemokraterne ikke vil forholde sig til de åbenlyse dumheder i den folkeskolereform, som fulgte med laererindgrebet.
I modsaetning til Dansk Folkeparti, der erkender, at laererne ’blev kørt over’ i 2013. Og de radikale, som har sagt undskyld.
I POLITIKEN GØR lektor Jan Andreasen, der er tidligere S-medlem af Københavns borgerrepraesentation, opmaerksom på nogle af konsekvenserne: Siden 2013 har omkring 17.000 laerere forladt folkeskolen for at arbejde andre steder. RESULTAT: 40 kommuner mangler kvalificerede laerere. En sjettedel af de ansatte i folkeskolen har ikke den fornødne uddannelse. Hver tiende stilling er besat af en person, der kun har en studentereksamen eller slet ingen uddannelse.
Den lange skoledag, der blev indført i 2013, har spillet fallit. Eleverne går i skole 10.960 timer om året – mod EU-gennemsnittet på kun 7209 timer.
FINLAND FREMHAEVES ofte for sin velfungerende folkeskole med fine faglige resultater, selv om eleverne kun går i skole 180 dage om året. I Danmark er tallet 200. Vore elever sidder altså på skolebaenken en måned laengere end de finske på et år, men med ringere udbytte!
DISSE FAKTA taler deres eget sprog, men socialdemokraterne, der er hovedansvarlige for den skaeve udvikling, lader bare stå til.
Hvilket har medført, at omkring 70 kommuner har set sig nødsaget til at stikke reformen skråt op og lavet deres egne aftaler med laererne.
DERFOR ER DET bydende nødvendigt, at parterne i overenskomstforhandlingerne finder sammen om en ny og bedre arbejdstidsaftale for laererne. Som en start på et politisk opgør om folkeskolereformen.
Ikke kun af hensyn til laererne, men endnu mere til eleverne og deres foraeldre.