DEN KULØRTE
Winnie Mandela, Nelson Mandelas tidligere kone, sov i går eftermiddag stille ind efter laengere tids sygdom. Hun blev 81 år.
Hun spillede som sin mand en stor rolle i anti-apartheidbevaegelsen i landet, blandt andet som leder af det regerende parti ANC’s kvindeafdeling. Saerligt under sin mands 27 år lange faengsling på Robben Island var Winnie Mandela en markant skikkelse.
Winnie Mandela sig to døtre. efterlader
Det lå ikke i kortene, at Winnie Mandela skulle blive Sydafrikas til dato mest indflydelsesrige, berømte og berygtede kvinde.
Hun voksede op under middelklasse-kår med fornavnet Nomzamo, som betyder ’prøvelse’. Og hun brugte mange af sine dramatiske 81 år på at vaere en prøvelse for det hvide apartheid-regime, deres straffelov og normer. Apartheid var den styreform, som eksisterede i Sydafrika i årene 1948-1993.
Moderen døde, da Winnie var otte år. Som 19-årig – i 1956 – rejste hun til Johannesburg for at uddanne sig til socialrådgiver, men hun mødte hurtigt den landsforraederi-sigtede Nelson, som på deres første date bad hende hjaelpe med at rejse penge til sin retssag.
Hun blev prompte en rapkaeftet kvindesagsforkaemper og sin mands utraettelige ledsager i kampen for Sydafrikas undertrykte sorte.
Da Nelson i 1962 blev faengslet for sin kamp mod raceadskillelsen, fortsatte hun en barsk racekamp, som haerdede hende.
I årtier røg hun ind og ud af spjaeldet, eksempelvis fordi hun havde handlet i et ’hvidt’ supermarked. Sorte skulle hente dagligvarer gennem et hul i muren i siden af butikken, men ikke-nikke-nej om hun ville finde sig i det.
Når hun var på fri fod, havde hun vanskeligt ved at få et job, fordi sikkerhedspolitiet truede de arbejdsgivere, der hyrede hende, så de straks fyrede hende.
Men hun kaempede videre og blev som frihedshelt, snart sagt den sorte befolknings mor, martret af ekstrem fattigdom og af, at hendes beskedne hjem blev raseret af en benzinbombe.
De fleste år af aegteskabet var Nelson bag tremmer, men han blev løsladt i 1990, hvor parret atter blev forenet, således at hun stod ved hans side, da han i 1994 blev valgt til Sydafrikas praesident.
Parret var egentlig blevet separeret i 1992, men blev først skilt i 1996, da hun politisk forsøgte at gå egne veje.
Det lykkedes, men hun udviklede sig til at blive et kontroversielt parlamentsmedlem, som mange kaldte hendes egen vaerste fjende.
Isaer fordi hun faerdedes med en gruppe unge maend, som fungerede som en slags livvagter for hende, men som hun påstod var en fodboldklub, ’Mandela United Football Club’.
Flokken – nogle kaldte den bande – gik angiveligt ikke af vejen for at slå politiske modstandere ihjel, og den blev dømt for at stå bag mordet på den 14-årige knaegt Stompie Moeketsi Seipei, som de beskyldte for at vaere politi-stikker.
Det forlød, at flokkens henrettelses-metoder kunne vaere saerdeles voldsomme. Blandt andet gik der forlydender om, at nogle blev henrettet ved at få braendende bildaek om halsen.
Winnie blev i 1991 dømt for at stå bag bortførelsen af drengen – noget som svaertede hendes kamp for frihed til. Og senere blev hun tillige dømt for bedrageri og tyveri af, hvad der svarer til en million kroner. En styreform, som eksisterede i Sydafrika i årene 1948-1993. Apartheid betyder adskillelse: Systemet var racistisk og gik ind for adskillelse af hvide, farvede, asiater og sorte. Farvede havde ingen stemmeret. Hvide og sorte kunne ikke gifte sig med hinanden.
Den hvide minoritetsbefolkning havde en lang raekke privilegier, som resten af befolkningen ikke havde. Sorte havde ikke adgang til de hvides busser, parker, strande, hospitaler, laegehuse, restauranter, skoler, universiteter og biografer. De blev delt op i afdelinger eller sektioner, så racerne var adskilte.
I grundloven under apartheid hed det: ’Ingen lighed mellem hvide eller sorte – hverken i kirken eller i samfundet’.
Hun udviklede sig til at blive et kontroversielt parlamentsmedlem, som mange kaldte hendes egen vaerste fjende