MÅTTE FLYGTE MED NYFØDT PÅ ARMEN
NU ER HAN SELVSTAENDIG I DANMARK: 31-årige Obada Ahmed flygtede fra den syriske haer, fordi han ikke ville skyde sine landsmaend. Nu bor han i Rebild Kommune, hvor han har startet et grafisk reklamebureau og klarer sig uden hjaelp fra det offentlige
Turen i gummibåd over Middelhavet var den farligste del af ruten gennem Europa. Men også den letteste.
I Graekenland skulle de gå meget langt, for graensen til Makedonien skulle krydses til fods.
Derefter fortaber flugten fra krigen i Syrien sig lidt i tågerne for Obada Ahmed. De løb en del, husker han, og der var mange skift mellem bus og tog. Nogle steder hjalp politiet dem på vej, andre gange var det Røde Korsmedarbejdere.
Men han husker tydeligt lettelsen ved endelig at vaere fremme ved den danske graense, som havde vaeret målet, da han 15 dage tidligere drog af sted fra Istanbul med sin kone og deres nyfødte datter.
– Hvorfor ville I gerne til Danmark?
– Vi havde Danmark som mål, fordi jeg havde hørt, at vores datter kunne få opholdstilladelse og i det hele taget få en identitet. Hun kunne ikke blive registreret i Syrien, fordi hendes mor er statsløs palaestinenser – og jeg er eftersøgt af det syriske regime, fortaeller Obada Ahmed, der kom til Danmark i oktober 2015.
Han mødte sin kone, Yamama, i Aleppo, hvor han er født og opvokset. Hun laeste arkaeologi på universitetet, og han aftjente sin toårige vaernepligt i det syriske militaer. Men da krigen brød ud i Syrien, kunne han pludselig
Jeg valgte at desertere. Jeg kunne simpelthen ikke blive
ikke forlade haeren.
– Jeg valgte at desertere. Jeg kunne simpelthen ikke blive. En ting havde vaeret, hvis Syrien havde vaeret i regulaer krig med en fremmed stat, hvor vi bekaempede en fremmed fjende, men krigen i Syrien er anderledes. Det er en intern krig, og jeg naegtede simpelthen at skyde mine landsmaend. Så jeg flygtede. Derfor er der en pris på mit hoved. Tager jeg til Syrien igen, bliver jeg henrettet, forklarer Obada.
Første del af flugten førte ham til Istanbul, hvor han i to år arbejdede som grafisk designer, mens hans kone rejste frem og tilbage mellem det stadigt mere usikre Aleppo i Syrien og Istanbul i Tyrkiet. Da hun blev gravid, begyndte de at planlaegge flugten, og da datteren var halvanden måned, gammel satte de sig ombord på den lille gummibåd med kurs mod Europa.
Fik et chok
Umiddelbart efter at have sat fødderne på dansk jord blev Obada, Yamama og deres lille datter fragtet til Sandholm-lejren. Efter 14 dage blev de sendt videre til et asylcenter i Brønderslev. Her boede de i otte måneder, hvor Obada arbejde frivilligt på centret som chauffør og tolk, indtil de fik midlertidig opholdstilladelse og blev placeret i den lille landsby Nørager i Rebild Kommune, hvor familien – der i mellemtiden er blevet udvidet med en søn – stadig bor.
– Det er den danske stat, der bestemmer, hvor man skal placeres. Vi blev hentet ved toget og fik et hus at bo i.
– Det var noget af et chok at komme til sådan en lille by. Jeg skulle virkelig vaenne mig til stilheden. Men nu holder jeg af den. Jeg elsker det hus, vi bor i, og jeg elsker, at jeg har et arbejde og kan betale min egen husleje, siger Obada, der sammen med sin faetter har startet et grafisk reklamebureau op.
– Vi er kommet godt fra start og har mange kunder.
Jeg elsker det hus, vi bor i, og jeg elsker, at jeg har et arbejde og kan betale min egen husleje
Vores kunder er primaert arabiske restauranter, som vi laver menukort og flyers til.
Rebild Kommune er en af de kommuner, der har forbedret sig mest, når det kommer til at få ikke-vestlige indvandrere i beskaeftigelse. I alt var 32,7 pct. af de ikkevestlige i kommunen i beskaeftigelse i første kvartal af sidste år. Det er en stig-
ning på naesten 30 pct. fra 2014. Til sammenligning har Københavns Kommune fået 14,2 pct. flere ikke-vestlige indvandrere i beskaeftigelse i samme periode.
Ifølge borgmester i Rebild Leon Sebbelin (R) fungerer integrationen i den nordjyske oplandskommune, der er den af de 98 danske kommune med faerrest indvandrere og efterkommere.
– Vi har løst udfordringerne, når der pludselig har vaeret flere, der skulle have bolig i kommunen, selvom det også var svaert for os, da der pludselig kom rigtig mange i 2015. Og vi ligger ret godt til, når det handler om at skaffe folk i arbejde eller uddannelse, fordi vi har et rigtig godt samarbejde med erhvervslivet, siger Leon Sebbelin.
Ekstra Bladet møder Obada langt fra bomberegnen i Syrien, der stadig traekker overskrifter over hele verden, når en af de mange bekrigende grupperinger angriber de andre og kraever uskyldige ofre. Obada sidder afslappet i mørkeblå forretningsmands-blazer i en lyserød sofa midt i lokalet i sin nye virksomhed og fortaeller på engelsk om fortiden, der stadig giver ham mareridt, og om en fremtid i uvished.
– Når jeg en sjaelden gang ser optagelser fra Aleppo, kan jeg ikke genkende det. Gaderne er vaek. Husene er vaek.
– Ville du flytte tilbage, hvis der var fred?
– Problemet er, at mine børn vokser op i Danmark. De kommer til at laere dansk, ikke arabisk. Min datter er født i Istanbul, min søn er født her. De bliver aldrig syrere. De vil aldrig komme til at savne Syrien. Så det vil vaere umenneskeligt, hvis de pludselig skulle bo dernede. Vi har heller ikke noget familie tilbage i Syrien. Alle er flygtet.
– Men nogle gange ville jeg da ønske, at jeg var i Syrien. Uden krig. Jeg kan bare ikke se, hvordan det skal slutte. Alle hader alle i Syrien. Der er så mange grupperinger, at det aldrig kan blive et samlet land igen, mener Obada, der har opholdstilladelse i to år endnu. Derpå skal der igen tages stilling til hans og familiens situation, inden det bliver vurderet, om de skal udrejse til Syrien.