Jeg tør ikke planlaegge min fremtid
Integration er kommet for at blive. I årtier har politikerne forsøgt at finde formlen på det nye Danmark, som består af flere nationaliteter, men vi er ikke i mål. Derfor saetter Ekstra Bladet fokus på Nydanmark. Gennem besøg hos personerne, der har med integration at gøre, søger vi debat og inspiration. Håbet er, at vi kan finde løsninger, der kan gøre Nydanmark bedre.
Der er mange ting, der er svaere ved at forlade alt, man kender, og sin familie og venner.
Svaert at fine ro
At starte forfra et helt nyt sted, i en helt anden kultur, en helt anden verden.
Og selv om det er en lettelse, at den eneste larm fra gaden er de få trafikanter, der kører forbi på landevejen i Støvring – og ikke missiler og luftangreb i en krigszone – så er livet i frygt ikke efterladt i Damaskus i Syrien.
– Der er så mange gode ting ved at vaere i Danmark. Det er et trygt sted at leve, men jeg kan ikke finde ro her, siger 18-årige Nanse Yehia. Hun kom til Danmark som flygtning for to år og tre måneder siden.
– Mareridtene om krigen fra Syrien har jeg stadig. De døde mennesker i gaderne. Blodet. Og selv om det er svaert, kan jeg godt finde ud af parkere det i min fortid. Det, der bekymrer mig, er min fremtid. Mit liv et eller andet sted, som jeg ikke ved, hvor er.
Hun bor i en lejlighed sammen med sin mor, Lamis, far Ayman og sine tre mindre søskende, Sahan på 8 år, Yazan på 11 år og 14-årige Ghaith, i Støvring i Rebild Kommune, der er den kommune i landet, hvor der er den laveste andel indvandrere.
Noget af det bedste ved Danmark, siger de samstemmigt, er muligheden for at uddanne sig.
Alligevel ved 18-årige Nanse ikke, hvad hun skal stille op med sig selv, når hun om mindre end tre måneder er faerdig med tiende klasse på den lokale folkeskole.
– Jeg ser ikke nogen fremtid for mig her. Jeg tør ikke. I morgen kan det hele vaere vaek. I kan tage alle mine drømme og håb fra mig. Det er jeg bange for hver eneste dag, fortaeller Nanse bedrøvet.
I kan tage alle mine drømme og håb fra mig. Det er jeg bange for hver eneste dag
– Der kommer hele tiden nye regler, og det bliver svaerere og svaerere at få lov at blive i Danmark. Jeg vil gerne blive, leve her, blive gift, uddanne mig og arbejde. Jeg vil gerne bidrage til samfundet.
– Er det ikke svaert at leve på den måde?
– Jo, det er. Jeg kan ikke laegge en plan. Jeg vil gerne i gymnasiet, men jeg tør ikke søge ind. Jeg er bange for at starte og så pludselig blive sendt hjem midt i det hele.
Nanse taler fejlfrit dansk og får gode karakterer i skolen, fortaeller hun. Hun har let ved undervisningen, fordi hun allerede havde laert meget af det i skolen i Damaskus, inden de måtte flygte fra krigen.
– Hvad er det svaereste ved at gå i skole i Danmark?
– At resten af vores familie er så langt vaek. Nogle er stadig i Syrien. Det er ikke rart at taenke på. Og så er det svaert at få nye venner. Men det svaereste er, at jeg er den eneste pige på skolen, som er muslim og har tørklaede på. Så jeg skiller mig virkelig ud. Det ville vaere rart, hvis der var bare én, jeg kunne identificere mig med, siger Nanse Yehia.