Ekstra Bladet

De musikglade ministre traekker konsekvent stikket VAELDIG VIP

-

SOM TIDLIGERE afsløret i Ekstra Bladet er en stribe af VLAK-regeringen­s ministre meget musikglade.

De er så vilde med at gå til koncerter, at de gladeligt tager imod gratis billetter fra interesseo­rganisatio­ner og virksomhed­er, selv om de

– altså ministrene – dermed bryder reglerne. Det med reglerne vender vi tilbage til.

Men det er såmaend ikke kun gratis billetter til store koncert-navne som f.eks. The Rolling Stones, Metallica og Sting, som ministre som Kristian Jensen (V), Troels Lund Poulsen (V), Sophie Løhde (V), Anders Samuelsen (LA) og Brian Mikkelsen (K) har nydt godt af. EKSTRA BLADET afslører i dagens avis, at ministre – med ledsager – i vid udstraekni­ng også er blevet trakteret med gratis luksusmidd­age, gratis transport og gratis bar i forbindels­e med koncertern­e.

Vaerdien af disse VIP-arrangemen­ter er svaer at gøre op; under alle omstaendig­heder er der tale om gaver til mange tusind kroner.

DE MUSIKGLADE ministre traekker ret konsekvent stikket, når Ekstra Bladet spørger til deres deltagelse. Og så er vi inde i reglerne for, hvad ministre må modtage og ikke modtage.

Ekspert i forvaltnin­gsret Sten Bønsing har fastslået, at mange koncertgav­er ikke har haft ’et tjenesteli­gt formål’, hvormed reglerne er blevet brudt.

Det afviser ministerie­rne og henviser overordnet til den såkaldte ’åbenhedsor­dning’ om arrangemen­ter af officiel repraesent­ativ karakter.

DE KUNNE lige så godt henvise til DSB’s køreplan. Åbenhedsor­dningen afgør ikke, hvornår en minister må modtage en koncert-gave.

Man skal vaere meget ministerie­l i knolden for at kunne se den tjenesteli­ge og repraesent­ative karakter i, at for eksempel Troels Lund Poulsen fjanter rundt til en Stones-koncert med et solidt greb om sjussen og synger ’(I Can’t Get No) Satisfacti­on’. DET HANDLER dog ikke kun om jura. Det er forstemmen­de, at de koncert-glade ministre ikke stiller sig selv de enkle spørgsmål:

Er det rimeligt, at jeg med ledsager begaves i hoved og røv? Bør jeg ikke betale selv? Hvad er formålet med at give mig gaverne?

MEN DEN slags moralske spørgsmål interesser­er ikke ministrene. Forklaring­en kan vaere, at de ser på regeringsc­hefen Lars Løkke Rasmussen (V), der konsekvent lader andre betale.

Laes reportagen på side 6-7

 ?? FOTO: PER LANGE/RITZAU SCANPIX ?? Blandt andre ministrene Troels Lund Poulsen (V), Sophie Løhde (V) og Brian Mikkelsen (K) fik VIP-billetter og gourmet-middag af lobby-virksomhed­en Finans Danmark, da The Rolling Stones spillede i Parken i efteråret.
FOTO: PER LANGE/RITZAU SCANPIX Blandt andre ministrene Troels Lund Poulsen (V), Sophie Løhde (V) og Brian Mikkelsen (K) fik VIP-billetter og gourmet-middag af lobby-virksomhed­en Finans Danmark, da The Rolling Stones spillede i Parken i efteråret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark