For meget hvidt fedt kan resultere i metabolske sygdomme som type 2-diabetes og forhøjet blodtryk, mens brunt fedt kan forebygge
DRILLER VAEGTEN?
Hvert splitsekund foregår der millioner af kemiske reaktioner i din krop. De sikrer, at du kan leve og foretage dig alt lige fra at gå og sidde til at se og høre. Alle reaktionerne hører under betegnelsen stofskiftet. Det er ansvarligt for omdannelsen af kalorier i maden til energi, som cellerne kan bruge, og for det arbejde, cellerne kan udføre ved at bruge energien. Energi er helt fundamentalt og nødvendigt for stort set alt, hvad kroppen foretager sig – fra at reparere og vedligeholde celler til at danne antistoffer mod bakterier og til at få musklerne i bevaegelse.
ALT EFTER, HVAD
vi foretager os, er stofskiftet i konstant forandring. Det kraever f.eks. mindre energi at sidde ned hele dagen end at gå rundt. Alle celler er udrustet med energikraftvaerker kaldet mitokondrier, og det er her, kalorierne fra maden omdannes. Antallet af mitokondrier i kroppen er afgørende for, hvor godt stofskiftet fungerer, og det kan variere en hel del fra person til person. En større muskelmasse er lig med flere mitokondrier, og derfor kan atleter og bodybuildere forbraende flere kalorier og dermed yde mere fysisk arbejde. Det er ikke så overraskende.
MERE OVERRASKENDE
er det, at vores fedtvaev også er afgørende for stofskiftet. Der findes nemlig forskellige slags fedt – hvidt og brunt fedt. Mens hvidt fedt er rent fedt, så er det brune fyldt med mitokondrier og kan derfor forbraende mange flere kalorier. For meget hvidt fedt kan resultere i metabolske sygdomme som type 2-diabetes og forhøjet blodtryk, mens brunt fedt kan forebygge. Brunt fedt er en aktiv kalorieforbraender, selv når vi ikke er fysisk aktive. Det er blot én af kroppens små tricks, der viser, at den gaengse opfattelse af, at kalorier bare er kalorier, ikke fortaeller hele historien. Selvfølgelig er en kalorie en kalorie, men det er vigtigt at forstå, hvordan fødevarerne som helhed påvirker stofskiftet. Nogle fødevarer får kroppen til at lagre kalorierne som fedtdepoter, mens andre hjaelper kroppen med f.eks. at reparere celler eller danne kropsvarme. Ved hjaelp af vores madvaner og generelle livsstil kan vi sørge for, at kroppen er fyldt med aktive mitokondrier, som gør det let for os at have et velfungerende stofskifte.