Ekstra Bladet

Møbelevent­yr med underskud

Emil Thorup nede med 1.464.000 kroner

- NICK STURM nick@eb.dk

Den 34-årige designer og arkitekt Emil Thorup har endnu ikke haft held med at gøre sin ambitiøse møbelforre­tning rentabel.

Sammen med to andre, Kristian og Katrine Rhode, ejer han firmaet Handvärk, der producerer moderne stole, sofaer og lamper.

Faelles for møblerne er ifølge hjemmeside­n, at de alle af lavet af materialer af høj kvalitet.

Det samme kan man ikke sige om økonomien – tvaertimod.

Siden firmaet blev stiftet i 2015, har der fulgt tre underskud efter skat på henholdsvi­s 373.000, 913.000 og 177.000 kroner, hvilket i alt hober sig op på 1.464.000 kroner.

Ekstra Bladet har forgaeves forsøgt at tale med Emil Thorup for at få en reaktion på de tre underskud og for at høre hans syn på fremtiden for biksen.

I regnskabet fremgår det imidlertid, at Emil Thorup og hans kompagnone­r forventer et overskud naeste regnskabså­r.

’Selv med betydelige investerin­ger i selskabets produktpor­tefølje og fortsatte internatio­nale etablering forventer ledelsen allerede i det kommende år et positivt resultat’, står der i regnskabet.

Flere virksomhed­er

Firmaet har haft en forholdsvi­s stor udgift i form af personaleo­mkostninge­r. I det seneste regnskabså­r har det udbetalt gager for 870.000 kroner. Året forinden var tallet 672.000.

Emil Thorup har også tre andre virksomhed­er, ET Group, ET Byggeri og ET Køkken.

Ingen af dem har afleveret regnskaber endnu.

Ifølge ET Byggeris angivne formål skal virksomhed­en lukrere på design og opføring af arkitektte­gnede typehuse.

ET Køkken skal ikke overrasken­de stå for design, produktion og salg af køkkener.

Selv om Emil Thorup ikke kan få sin forretning til at gå i nul endnu, har han over for Politiken tidligere understreg­et, at han netop er god til økonomi.

– Jeg har købt lejlighede­r, og jeg har altid haft en lejlighed eller to, som jeg kunne saette i stand og saelge. Jeg naegtede bare at vaere fattig. Jeg har altid taget gode beslutning­er. Jeg har altid taget fornuftige beslutning­er, når det har handlet om økonomi, sagde han til avisen.

Jeg naegtede bare at vaere fattig

 ?? FOTO: ANDERS RYE SKJOLDJENS­EN ?? Emil Thorup og hans kompagnone­r forventer et overskud naeste regnskabså­r.
FOTO: ANDERS RYE SKJOLDJENS­EN Emil Thorup og hans kompagnone­r forventer et overskud naeste regnskabså­r.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark