Jeg får biogas på hjernen

Du skal sortere dit affald ordentligt’. Den belaering får jeg med ujaevne mellemrum af min nabo. Hun er autoritetstro, men også radikal og ved derfor bedre end andre, hvordan affald behandles politisk korrekt.

’Vel vil jeg ej. Jeg er ikke kommunalt ansat. Jeg er anarkist!’, afparerer jeg hver gang.

Men den forklaring godtager naboen ikke. Hun vil i fuldt alvor have mig til at rode rundt i køkkenrester og andre slags affald, så alt kommer i de rette poser eller plastikbeholdere og ender som biogas og elektricitet – efter at vaere transporteret på lastbiler over lange afstande under afbraending af betydelige maengder dieselolie.

foregår i sin mest indviklede form på Frederiksberg og i København. Navnlig vi villaejere får kommunale pålaeg om at afse plads til en halv snes beholdere, som skal fyldes via detaljerede lister over affaldstyper.

Beholderne pynter ikke foran et hus. De pynter heller ikke bag det. De pynter slet ikke.

Separeringen af affald kompliceres yderligere af, at de forskellige typer indsamles på hver deres tidspunkt. Nogle beholdere hentes og tømmes af skraldemaend. Andre skal man selv huske at rulle ud til vejen. Det gaelder for eksempel saerlige røde kasser til farligt affald såsom batterier og maling.

Kommunen og min radikale nabo vil have mig til løbende at holde mig orienteret på nettet om tømnings-terminerne. Aldrig! Det kunne blive fast arbejde.

er at komme af med madaffald på politisk korrekt vis. Vi taler her om middagsrester, skraeller, skaller etc. Alt dette er saerlig egnet til fremstilling af biogas og skal fyldes i poser, som bindes på beholderen. Nye poser udleveret på rådhuset. Har jeg laest.

’Haveaffald regnes også som bioaffald’, skriver kommunen. Det gaelder dog ikke grene, der skal placeres ved vejen i bundter med de maksimale mål 120 x 50 cm. Overskrides dette påbud, lader skraldemaendene grenene ligge.