RIVALERNE LUGTER BLOD
VI FIK ENDNU et brag af en fodboldkamp, da
Manchester City og Liverpool spillede returkamp i Champions League i tirsdags. Også selv om de neutrale seere måske ikke fik den spaending, de havde håbet på.
Jürgen Klopp og Liverpool havde laest Manchester City, også selv om Pep Guardiola stillede op i en overraskende formation med tre mand i bagkaeden og fem offensivt orienterede midtbanespillere.
Dermed blev det til tre nederlag i fire kampe mod Klopp i denne saeson – og tre nederlag inden for bare én uge – for Manchester City og Guardiola.
Manchester City bliver engelske mestre inden for et par uger uden problemer, og det skal ikke undervurderes, hvor stor en praestation klubben har leveret i denne saeson.
Men Liverpools succes mod Manchester City vil helt sikkert give opmuntring til de andre topklubber, hvad angår den kommende saeson. Det er ellers ikke laenge siden, at der blev talt om, at Guardiola nu definitivt havde fået lagt grundstenene til adskillige saesoner med dominans.
TOTTENHAM SLIKKER sig i hvert fald om munden inden kampen på Wembley i aften. De har energi, fysisk styrke og gode spillere, og de har helt sikkert spottet svagheder hos Manchester City.
Jeg synes, at vi nu kan se, at facaden er begyndt at krakelere hos Pep Guardiola, der var langt fra sin normale kølige og afdaempede fremtoning i tirsdags.
Når Manchester Citys spillere og fans fejrer mesterskabet som den triumf, det vil vaere, så tror jeg hurtigt, at Pep Guardiola vil begynde at gruble og spekulere over og muligvis revurdere sin filosofi og taenkning omkring fodbold.
Det er noget, han vil komme til at slås med i sig selv i de kommende måneder.
JEG SYNES, AT vi ser, at når hans hold vakler og er under massivt pres i de helt store kampe, så vakler han også. Så føler han alligevel, at han er nødt til at hjaelpe dem med små eller store taktiske justeringer, selv om han brugt al sin tid på traeningsbanen på at forberede dem på netop de situationer.
Guardiola fodrer sine spillere med så mange idéer – og alligevel stoler han ikke helt på dem i pressede situationer.
Hvis han havde haft succes med at chokere Liverpool med den opstilling, ville han vaere blevet betragtet som det største geni nogensinde. Men jeg tror, at han indimellem overtaenker tingene, og han er helt
klart blevet påvirket af, at Jürgen Klopp har forstået, hvordan man håndterer det rent taktisk. Selv om man stadig får indtryk af, at Manchester City har flere gode spillere end Liverpool.
DET HANDLER BLANDT andet om, at man for alt i verden forsøger at holde sig i kontakt med Manchester City. At man ikke kommer for langt bagud, for når de begynder at vakle i kampene – og det gør de – så er der muligheder, man kan udnytte. Det var netop den besked, vi fik i pausen i FA Cup-finalen i 1986, hvor vi var bagud 0-1 ved pausen: I må for alt i verden ikke komme laengere bagud, for der skal nok komme en mulighed til os.
Det gjorde der dengang, og det gjorde der også for Liverpool i kvarfinalen i tirsdags, da de først havde stået imod det massive pres i første halvleg. Efter pausen var de klart bedst.
JEG SYNES OGSÅ, at det er problematisk, at vi lige nu ser et Manchester City-mandskab, hvor spillerne virker mentalt dødtraette. De har naermest siden november vidst, at de styrede mod et sikkert engelsk mesterskab. Og alle har vidst helt siden december, hvor de trak Basel i Champions League, at de var naermest garanteret en plads i kvartfinalen. Så de har kunnet spille meget mere frit end rivalerne i en lang raekke kampe – og alligevel ser vi nu, at spillerne ser tyngede ud.
Tottenham slikker sig i hvert fald om munden inden kampen på Wembley i aften
JER TROR, AT det har noget at gøre med den intensitet, der kommer fra Pep Guardiola, og de krav, han stiller til sine spillere hver eneste dag til traening og i kampene. Netop noget af det, vi tidligere har rost ham for. Men det er ikke sundt, når spillerne laerer mere i traening end i kampe. Det er i kampene i de svaere situationer, at man som spiller selv finder løsningerne – og laerer mest.