Ekstra Bladet

Har samlet siden 1984

-

Der er mange. Der er rigtigt mange. Og der er flere på loftet. Adskillige kasser.

Michael Hertzberg har en drøm om at få dem op og stå ordentligt i album i reolen. Nogle af dem altså.

Nok ikke alle 7-8000 fodboldkor­t. Hustruen vil nok ikke tilgive ham, hvis de alle kommer op.

Han er blevet 42 år og har flere af de berømte Paninifodb­oldkort end de fleste. I virkelighe­den findes der nok ikke ret mange her i landet, der kan bryste sig af at have lige så mange som Michael Hertzberg.

Eller rettere sagt: Michael Hertzberg og hans otteårige søn.

For selvom han har samlet siden EM-slutrunden i 1984, handler det i dag primaert om hans søn.

– Jeg fik øjnene op for det, da jeg var 10-12 år gammel. Dengang kostede de halvanden krone for fire kort. Tror jeg, fortaeller han.

Samlingen vokser

Det var dengang, solen altid skinnede om sommeren, og Ole Kjaer stod i korte bukser. Meget korte bukser, som Michael Hertzberg husker.

Det var dengang, fodbold ikke fyldte så meget i fjernsynet og medierne og unges bevidsthed, som den gør i dag. Dengang, hvor Tipslørdag påvirkede generation­er, og hvor stjernerne fra England var briter.

Og så kom Danmark pludselig med til en slutrunde, da Pionteks drenge spillede sig forbi netop England og kvalificer­ede sig til EM i Frankrig.

Så gik der også Mexico i den et par år senere, og siden Vesttyskla­nd i ’88. Og Michael Hertzberg kunne ikke slippe det. Mens vennerne begyndte at få andre interesser, holdt han fast i sine fodboldkor­t og samlinger, der voksede og voksede.

Senest har han opkøbt en større samling på 1500 kort til sønnen.

– Den gav jeg 350 kroner for. Men det gør nu ikke så meget, siger han.

For sønnen er som han fodboldgal. Fuldstaend­ig.

– Stod det til ham, bestod livet ikke af andet end fodbold.

Altså, han har andre inter- esser også, men fodbold er det helt store.

Ny omgang kort

Michael Hertzberg begynder ved 10.000, da Ekstra Bladet beder om et bud på, hvor mange kroner han har brugt på sin passion gennem årene. Men det svar raekker ikke.

– Nej, det må vaere mere … meget mere. Det er meget mere end det, kommer det hudløst aerligt.

Hvor man tidligere gik i kiosken eller hos købmanden, kan kortene i dag købes i eksempelvi­s BR eller på nettet. Det er her, Michael Hertzberg gør sine handler – eksempelvi­s i de Facebookgr­upper, han er medlem af.

VM-slutrunden i Rusland har selvfølgel­ig kastet en ny omgang kort af sig. Endnu en samling.

Aldrig sige aldrig

Men det er ikke givet, at Michael Hertzberg napper den.

– Det siger mig egentlig ikke så voldsomt meget. Måske fordi Danmark ikke har vaeret med i så mange år. Det er fortrinsvi­s Premier League og Champions League, fortaeller han.

Men man skal omvendt aldrig sige aldrig. Måske kommer det over ham igen.

Jeg fik øjnene op for det, da jeg var 10-12 år gammel

Stod det til ham, bestod livet ikke af andet end fodbold

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark