Ekstra Bladet

FÅR MERE I LØN AF KONEN

- PERNILLE CHRISTENSE­N pc@eb.dk

Det er en ganske udmaerket forretning at vaere Jacob Haugaard. Det seneste regnskab fra sangeren og entertaine­ren afslører, at det går så godt, at der har vaeret plads til en klaekkelig lønforhøje­lse til ham selv og hans eneste ansatte. Hun hedder Ilse Wilmot og er gift med Haugaard.

Selv er den 65-årige multikunst­ner helt uvidende om, at parrets løn er steget fra 818.000 kroner i 2016 til 1.009.186 i 2017.

– Er den det? Det lyder da meget godt. Det er min kone, der er direktøren og styrer den slags. Jeg ser aldrig sådan noget som regnskaber, siger Jacob Haugaard.

– Jeg kan ikke tåle det. Det er en del af min alkoholism­e – jeg kan ikke tåle omgang med penge. Jeg ser spøgelser ved højlys dag, så det skal jeg ikke have noget med at gøre. Jeg kan ikke håndtere det, så derfor har jeg spurgt min kone, om hun vil tage sig af det, siger Haugaard, der i mere end en forstand er tilfreds med, at fruen tager sig af det med finanserne.

– Hun er også meget bedre til at bruge penge end jeg er, siger han efterfulgt af et grin.

– Jeg er bedre til mennesker. Det med penge er jeg sgu ikke så god til. Som alle andre fjolser bruger jeg penge på at spare. Så køber jeg en billig bil, og så kommer min kone og siger, at den godt nok har vaeret dyr i reparation­er. Det koster enormt meget at spare, siger han.

Mangler ikke noget

Selvom det er Ilse Wilmot, der styrer regnskaber og økonomi, er det ikke sådan, at Jacob Haugaard ikke har en krone på sig.

Han har både penge på lommen og et Dankort i pungen.

– Men om der er penge på det, ved jeg ikke. Det må direktøren tage sig af, siger Jacob Haugaard, der inderst inde godt ved, at han har sit på det tørre.

– Jeg har da en vis fornemmels­e af, at jeg ikke har manglet penge, siden jeg mødte Finn Nørbygaard for 30 år siden, siger entertaine­ren, der ikke er i tvivl om, hvad han helst vil bruge sine penge på.

– Biler! Gamle biler. Og så på mine børn og ferier. Jeg elsker at rejse, siger Jacob Haugaard, der bor med direktøren på et gods mellem Assens og Middelfart.

– Vi bor til leje, og formanden for boligforen­ingen er en lensgreve, så der er orden på sagerne. Og hvis ikke der er, ordner han det, siger Jacob Haugaard, der i november måned udgav en cd.

– Jeg er jo sådan en slags landevejsr­idder. Danmark er så lille, at hvis man ikke kan lidt af det hele, kan det ikke lade sig gøre. Jeg laver alt muligt forskellig­t, og det har jeg det godt med, slutter han.

Det koster enormt meget at spare

 ?? FOTO: KLAVS BO CHRISTENSE­N ?? – Det med penge er jeg sgu ikke så god til. Som alle andre fjolser bruger jeg penge på at spare, siger Jacob Haugaard.
FOTO: KLAVS BO CHRISTENSE­N – Det med penge er jeg sgu ikke så god til. Som alle andre fjolser bruger jeg penge på at spare, siger Jacob Haugaard.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark