VI KAN ALLE SLÅ IHJEL
Vi har set ham tone frem i pressen gang på gang, når han stod i spidsen for opklaring af sager, som har rystet befolkningen.
Oftest drabssager, men også sager, som ikke handler om drab, har fyldt i Bent Isager-Nielsens arbejde, for eksempel Se & Hør-sagen og det store kup mod Dansk Vaerdihåndtering, som er danmarkshistoriens største røveri.
Han har haft chefstillinger i Rigspolitiet og i flere politikredse. Han har også arbejdet med de helt overordnede emner som strategi, ledelse og organisationsudvikling, men det er og bliver efterforskning af personfarlig kriminalitet, der har vaeret hans omdrejningspunkt.
– Det har vaeret en spaendende karriere, hvor jeg har fået lov til at arbejde med noget af det mest fascinerende inden for politi-efterforskning. Det er elementaert spaendende at laegge brik for brik og løse gåden, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen, som efter 44 år ved politiet nu er gået på pension.
Ikke bare ond vilje
– En drabsmands sind har altid interesseret mig. At forsøge at forstå, hvorfor gerningsmanden har gjort, som han har gjort, siger Bent Isager-Nielsen, som blandt andet har fået stor indsigt i gerningsmand-profilering via sine studieture til USA, England og Canada
– Drabsmaend er ikke altid styret af ’den onde vilje’. For dem er der ofte en ’god forklaring’ på drabet. Adfaerdspsykologer siger også, at bag enhver handling ligger en positiv hensigt – det gav altså mening for ham.
– Ved at finde frem til, hvorfor det gav mening for ham, kan man også finde frem til gerningsmanden og hans motiv.
Den yngste nogensinde
Jagten efter noget har altid vaeret en stor del af Bent Isager-Nielsens liv. Først var det jagten på damer som hos andre unge maend. Så var det jagten på de gode resultater på studiet. Og endelig
Drabsmaend er ikke altid styret af ’den onde vilje’. For dem er der ofte en ’god forklaring’ på drabet
blev det jagten på forbrydere og retfaerdighed.
Da den unge Isager i sin tid ringede til politiet, var han af den overbevisning, at han straks skulle ansaettes ved Rejseholdet, som han netop havde laest en artikel om i avisen.
Der blev grinet i den anden ende af telefonen, og hans karrieren startede da også på Politiskolen – men en dag gik drømmen i opfyldelse.
I 1981 blev han ansat hos det, man officielt kaldte Rigspolitiets Rejseafdeling – i folkemunde Rejseholdet. Han var en af de yngste nogensinde, der fik en stilling der, og han blev haengende og steg hurtigt i graderne.