I dag beder jeg ikke laengere. Jeg har sluppet min religion

på internettet og personer fra yderligtgående muslimske miljøer i Danmark, som allerede er taget i hellig krig, der praeger ham i en stadig mere radikal retning.

– Der kommer nogle personer til mig, som jeg ikke kan tale om. De snakker om islam. De taler om, at muslimer bliver draebt. Om jihad. De taler ud fra en synsvinkel, som ikke er sand.

– En synsvinkel, som ikke er sand? Er det noget, du ved nu eller ..?

– Selvfølgelig ved jeg det nu.

– Men dengang, 21 år gammel og lige faerdig med gymnasiet. Du ved ikke, hvordan verden, muslimer og religion haenger sammen. Og du tager alle de her informationer og går til dine onkler, som intet har med islam at gøre, for at få svar. Men ingen kan give dig nogle modsvar. Så går du ud fra, at den her synsvinkel er sand. Så tager jeg det til mig, og så begynder jeg at blive radikaliseret.

– Nogle vil mene, at du blev hjernevasket?

– Jeg vil sige det samme. I dag beder jeg ikke laengere. Jeg har sluppet min religion.

– Over hvor lang tid bliver du formet af de her mennesker, før du tager afsted?

– Jeg ved ikke hvor laenge. Men det første, du skal, er at laere om islam. Du begynder med at bede, og det bliver obligatorisk, at du skal søge viden om din religion. Og her er der nogle grupper,

MOHAMMED TAGER SIG

tid til at taenke efter, siger ’okay’ og fortaeller, at han efter et mislykket forsøg på at rejse til Syrien allerede året forinden havde skrinlagt idéen.

– På det her tidspunkt har jeg fået ny lejlighed, ny bil, nyt job. Min intention var ikke at tage til Syrien. Et halvt år før var jeg og en kammerat taget af sted, men vi blev stoppet og anholdt i lufthavnen i Gaziantep, siger han – men retter senere stedet til Sanliurfa i Tyrkiet.

– Vi blev sendt tilbage til Danmark, fordi min far havde kontaktet myndighederne, og jeg taenkte ’fint nok’. Det må vaere guds skaebne, at jeg ikke skal afsted, og min lede ved hykleriet aftager.

– Så jeg arbejder videre, og tingene kører, og vi holder bryllup. Men så blev jeg opsøgt igen. Det var ikke nogen, jeg gik rundt med. Vi talte bare i telefon. Men nu kom de til mig. Opsøgte mig i Danmark. Nogle af dem havde vaeret i Mosul i Irak, og de sagde: ’Du bliver nødt til at tage af sted. Det er muslimer, vi taler om. Du skal tage af sted igen og hjaelpe’.

Men så troede jeg, jeg kunne gøre hende endnu mere stolt, hvis jeg tog til jihad

– Så står jeg og kigger på min mor og min kone, som jeg har lovet ikke at rejse fra igen. Jeg har lejlighed, bil, job. Det er hårdt at smutte fra alt det. Jeg havde endelig gjort min mor stolt. Men så troede jeg, jeg kunne gøre hende endnu mere stolt, hvis jeg tog til jihad, siger danskeren, der egentlig havde taenkt sig at blive revisor.

– Alligevel forlader du din familie midt i en ferie. Hvilke tanker har du gjort dig om det?

– Du føler dig som spaghetti. Hele din krop føles bare som spaghetti, siger han og sukker tungt.

– Taenkte du, at det måske var sidste gang, du så dem?

– Ja. Jeg var klar over, det var sidste gang, jeg så dem. Men hvad vidste jeg …

– Så da du tager afsted, er det for at begå jihad?

– For at dø. Jeg tror, jeg skal dø efter to uger eller en måned måske. Det var jeg parat til.