KAEMPE EKSPLOSION SKABTE DØD OG ØDELAEGGELSE
Midt i sommerens idyl sprang 200 tons tysk ammunition i luften. 33 danskere blev draebt – 12 af dem blev aldrig identificeret
RAEDSEL I AARHUS 4. JULI 1944: Danmark var ramt af urolige tider.
I hovedstaden rasede en stor folkestrejke, og uroen lurede også i landets øvrige byer, hvor tyskerne og deres danske håndlangeres stadig mere brutale kamp mod den stigende modstand vakte bekymring og forargelse hos store dele af befolkningen.
Men solen skinnede, og mange havde ferie. Badestranden Den Permanente og parkerne i Aarhus var fyldt med folk, der nød det smukke vejr tirsdag 4. juli 1944.
Sommeridyllen blev brutalt brudt klokken 13.47. En kaempe eksplosion sendte en søjle af vand og slam op fra havnebassinet lige uden for Aarhus Midtby.
Syv-otte store eksplosioner og et utal af små fulgte lige i haelene på den første, men der var naeppe mange i
En arbejder, der opholdt sig i porten, lå nøgen – alt tøjet var blaest af ham
den aarhusianske storby, der gav sig tid til at taelle efter. Allerede den første eksplosion sendte en trykbølge gennem byen.
Huse rystede, mure og skorstene styrtede ned og glødende granatstumper, vragdele, flyvende glasskår og tagsten sendte en regn af død og ulykke ind gennem byen.
En ventet katastrofe
Forvirringen var stor. Ikke mange vidste, hvad der var sket. Men i de kommende timer stod det mere og mere klart, at der var sket netop den katastrofe, som mange havde frygtet.
Aarhus var en vigtig udskibningshavn for tysk ammunition til Norge, og håndteringen af de enorme maengder granater, bomber og spraengstoffer havde laenge vakt bekymring.
Byrådet i Aarhus havde flere gange bedt tyskerne om at flytte lastningen til et mere fjerntliggende sted end byens meget centrale havn. Men uden held.
Nu var katastrofen en realitet, efter at en pram med knap 200 ton ammunition var eksploderet ved et uheld. Eksplosionen bragte kaos til Aarhus, og det blev ikke bedre af, at den satte ild til en kornsilo.
Kornet braendte i flere dage, før ilden var nedkaempet.
Jorden rystede
Kr. Rosell oplevede katastrofen på naert hold. Han var på arbejde som drejer på Aarhus Motor Compagni naer havnen, da eksplosionen fandt sted.
’Pludselig begyndte jorden at ryste under vores fødder, og det buldrede i luften. Det var ikke et brag, men mange hundrede. Det dobbelte glasloft faldt ned, og jeg fandt mig selv liggende under lastbilen’, fortaeller han i bogen ’Øjenvidner til besaettelsen’. Selv slap han uden skader, men flere af hans kollegaer var ikke så heldige.
Glas i øjnene
’Da vi var kommet os af chokket og ville løbe ud, mødte jeg en, der ikke var kommet i daekning. Han havde fået nogle lange flaenger ned ad ryggen af faldende glas. Da jeg kom igennem fraeservaerkstedet, var de ved at hjaelpe fraesermesteren, der havde siddet på kontoret og set ud ad vinduet på kontoret lige ud på eksplosionen. Han havde fået glas i øjnene og pulsåreblødning.’
På havnen var situationen endnu mere ekstrem.
I bogen ’Danske katastrofer’ fortaeller en arbejder, Anker Mikkelsen, at han netop havde stået og sludret inde i et pakhus med en chauffør og chaufførens barnebarn, da eksplosionerne lød.
Luftrykket kastede ham gulvet. i
’Man kunne se et stort ildhav fare igennem ind- og udkørselsporten, og der hvor lastbilen stod parkeret, og hvor drengen opholdt sig. Lidt senere bar vi ham død ud på gaden, manglende den ene fod. En arbejder, der opholdt sig i porten, lå nøgen – alt tøjet var blaest af ham – og formodentlig draebt af lufttrykket. Chaufføren blev fundet død under bilen – begravet i sand.’
I havnebassinet flød det med vraggods og kropsdele. Folk havde fået flået arme og ben af ved den voldsomme eksplosion, der havde efterladt både prammen og dens naermeste omgivelser som en masse af forvredet metal, menneskerester, smuldret beton og ueksploderede granater.
Løse ligdele i faellesgrav
’Overalt mødte vi sårede, mange så frygteligt lemlaestede, at selv vi laeger, der dog er vant til at se meget, rystede ved synet’, sagde laegen Knud Ludvigsen til lokalpressen ifølge ’Danske katastrofer’. Sammen med kolleger var han ilet til ulykkesstedet.
De kvaestede og draebte blev kørt til hospitalerne i ambulancer, private biler og endog trehjulede ladcykler. Ofrene måtte laegges på
Selv vi laeger, der dog er vant til at se meget, rystede ved synet