Klar til finalen: Hvad Løkke håber på
er skrottet. De UDLIGNINGSREFORMEN
’historiske skattelettelser’ er opgivet. Folkeafstemningen om EU’s retsforbehold og politisamarbejdet blev en taber. Erhvervslivet skriger forgaeves på reformer og mere arbejdskraft, intet sker.
Listen over VLAK-regeringens mislykkede projekter er lang.
Men der er også meget, som er lykkedes. Eksempelvis Claus Hjorths forsvarsforlig, Mai Mercados nye familieretlige system, Karsten Lauritzens aftale om bilbeskatning og et nyt ejendomsbeskatningssystem, Søren Pape og Inger Støjberg har strammet udlaendingeog retsområdet.
Og måske lykkes det regeringen at komme i hus med Mette Bocks medieforlig, en stribe ministres ghettoplan og i naeste uge et klima- og energiudspil fra Lars Chr. Lilleholt.
Det går faktisk meget godt OG VIGTIGST: i Danmark. Økonomien, beskaeftigelsen og ejendomsmarkedet har det godt.
Men alt sammen hjaelper det ikke meget på regeringens facade udadtil, for det samlede billede er flimrende og svagt.
Internt har Venstre og Konservative fundet hinanden. Samarbejdet mellem Løkke og Pape fungerer fint også på det personlige plan. Det er faktisk mange år siden, V og K har haft det så godt med hinanden.
Til gengaeld kører det slet ikke mellem de to og Samuelsens LA-hold. Det er ikke bare kemien, der kokser, men måden at taenke politik på.
V og K, at regeringen EKSEMPELVIS VED BÅDE kommer til at give sig bigtime over for S og DF, hvis man skal have ghettoplanen i hus. Hverken S eller DF vil drømme om at tømme landsbyggefonden for at løfte ghetto-områderne. Forestiller nogen sig, at Thulesen Dahl skal fortaelle familien Hansen i Vanløse, at de skal vente 10 år mere på at få et nyt køkken eller ordnet taget, fordi pengene skal bruges på indvandrerghettoen i Vollsmose?
LA har indstuderet en saerlig forhandlingstaktik, hvor man siger, at hvis noget gør ondt på LA, skal der findes andre områder, hvor det gør ondt på V og K. Den form for politisk taktik anser de to andre partier for barnagtig og latterlig. Mens V og K vil prøve at køre regeringen pragmatisk og resultatorienteret uden store konfrontationer, har LA i den grad brug for at svinge med den ideologiske hat i forsøg på at holde på den halvdel af deres vaelgere, der har forladt butikken.
VLAK-holdet som UDEFRA FREMSTÅR dysfunktionelt med evige skaenderier og uden evne til at bryde igennem i forhold til den front, S og DF har etableret overfor regeringen. Sidste sommer lagde Lars Løkke en plan om, at nu skulle forholdet til Thulesen Dahl og DF plejes og styrkes. Intet er sket. Og DF og LA hader stadig hinanden dybt og inderligt.
Og nu naermer finalen sig. Når Lilleholt har spillet ud med sin energiplan, er der faktisk blandt større projekter kun finansloven for det kommende år tilbage, og på det punkt sender regeringen også forskellige signaler.
ønsker en pragmatisk løsning MENS V OG K med en ’lille finanslov’ som relativ let kan forhandles hjem, er LA optaget af liberale maerkesager, som ikke har nogen gang på jorden, men som skal sende signaler om, at det liberale projekt ikke helt er opgivet.
Hvis der er noget regeringen ikke har brug for, er det en gentagelse af sidste års skandaløse håndtering, hvor LA truede med at stemme imod sin egen finanslov og dermed vaelte sig selv. I år vil V og K have et roligt, kontrolleret og udramatisk forløb.
Der er godt 30 arbejdsdage tilbage inden Folketinget går på sommerferie, og når man samles igen i oktober vil alt stå i den kommende valgkamps tegn. Udover tilbagebetalingen af den halve snes milliarder til boligejere, der har betalt for meget ejendomsskat, har Løkke ikke meget at gøre godt med i forhold til vaelgerne.
har Løkke ladet sig TIL GENGAELD HAR inspirere af Helle Thornings valgkamp i 2015. Samtlige meningsmålinger dømte i tre år Thorning som taber. Men da valgkampen gik i gang, formåede hun gennem en velorganiseret og synlig valgkamp at flytte stemmer så meget, at hun kun tabte med et enkelt mandat. Og det var ikke Thornings skyld, for S havde et kanonvalg. Det var de radikale og SF’s kollaps, plus interne skaenderier, der kostede taburetterne.
Hvad var det så, der lykkedes for Helle? Det var at overbevise vaelgerne om, at det kunne godt vaere, hendes regering havde vaeret noget af en skude i havsnød de foregående år, men når man betragtede det samlede resultat, havde SR-regeringen faktisk gjort det udmaerket. Mange vigtige reformer, Staerk økonomi, høj beskaeftigelse. Det var faktisk ikke så ringe, mente mange vaelgere trods alt.
LA og DF hader stadig hinanden – dybt og inderligt
håber Løkke DEN SAMME FORSTÅELSE på. Det kan godt vaere, han har rodet rundt med kvotekonger og andre møgsager.
Men hvad har Mette, Pernille Skipper, Morten Østergaard, Uffe Elbaek og Pia Olsen Dyhr at byde på?
De blå partier vil trods al deres kaevl og uenigheder gå samlet til valg. Mette Frederiksen kan frygte for, at Pernille Skipper og Morten Østergaard vil bruge det meste af deres valgkamp på at angribe S.
Og den kombination vil Løkke elske: Vaelgernes overbaerenhed og respekt for resultaterne. Samt intern ballade i rød blok.