SORG ER IKKE NOGET DER GÅR OVER

For fem år siden mistede hun sin mand, men skuespilleren har aldrig selv følt trang til spiritisme

Hele Danmark kan hver lørdag aften for gud ved hvilken gang fornøje sig med ’Matador’ og ikke mindst den energiske og entreprenante tidligere stuepige Agnes i Kirsten Olesens skikkelse.

Denne rolle slipper hun aldrig af med. Og alligevel er hun klar til på teater at laegge arm med en naesten lige så folkekaer og ikonisk rolle; fru Drusse.

I øjeblikket spiller Det Kongelige Teater ’Riget’, og selvom skuespillet aldrig kommer til at ligne Lars von Triers tv-serie, vil manges øjne hvile på Drusse, Moesgaard, Helmer og alle de andre.

Men fru Drusses evne til at tale med de døde og dyrke spiritismen er ikke noget, der har Kirstens Olesens private interesse – end ikke selvom hun mistede sin mand, guitaristen Ole Ousen, for fem år siden.

– Det taetteste, jeg kommer på noget overnaturligt, var det, vi lavede som børn, hvor vi pendulerede. Vi mente i venindegruppen, at vi på den måde var i stand til at finde ud af, hvor mange børn vi ville få, og hvilket køn de ville have, griner hun.

Slut er slut

– Men sådan noget med, hvad der sker, når vi dør, har jeg aldrig beskaeftiget mig med. Jeg er hverken til den kristne genopstandelse eller den buddhistiske genfødsel. I min optik er det slut, når det er slut. Det er selvfølgelig en betagende tanke, hvis man som hos Sartre eller andre kan leve i en parallelverden, men jeg tror ikke på det.

End ikke da hendes mand, Ole Ousen, døde efter laengere tids kraeftsygdom, var hun i tvivl om, at der nu var sat punktum for hans liv.

– Jeg kan godt lide religiøse ritualer, og jeg kan da også folde mine haender og bede en bøn til Vorherre, når verden og livet er for hårdt og uoverskueligt, for der har for mig da vaeret tidspunkter, hvor jeg ikke har syntes, at jeg kunne løse eller klare alle tingene. Men det anser jeg for ganske naturligt, når der er sorg. Og selvfølgelig ville jeg da ønske, at jeg kunne få en snak med Ole og lige høre, hvordan det går, men som fornuftsmenneske er det ikke noget, jeg tror på eller beskaeftiger mig med, forklarer Kirsten Olesen.

Nyder minderne

Hun slår fast, at selvom hun i begyndelsen efter hans død gerne ville have, at det ikke var forbi, så har hun for laengst her fem år efter laert at leve med ham i erindringen. Og laert at nyde minderne.

Kirsten Olesen har ikke fundet en ny mand. Hun ryster energisk på hovedet, da hun bliver spurgt. Det kommer ikke på tale.

– Sorg er ikke noget, der går over. For mig er det noget, jeg altid vil baere med mig. Men det er klart, at som tiden går, finder sorgen et rum, hvor der er plads, siger hun.

Vårhare som 70-årig

Når man betragter Kirsten Olesen, som bliver 70 til naeste år, og som derudover også har 40-års jubilaeum på Det Kongelige Teater i 2019, så er det naermest umuligt at se, at man sidder over for et menneske, der kunne gå på folkepension.

Som en anden vårhare svinger hun de slanke ben op på sminkebordet for at snøre sine sko, og hun bevaeger sig med større smidighed end en 40-årig.

– Pension er ikke noget, jeg taenker på. Jeg bliver ved, så laenge det er sjovt, for jeg har et vidunderligt job, som er min hobby – om t det faktisk 50 år sid blev skuespiller. Det at taenke på.

Det kommer ikke på tale med en ny mand

Jeg så ikke ’Rige da det blev sen Vi fik først tv omkring år 200

Og nu er det så fru hun skal bide skeer m er modigt, for de fle get’-fans har en saerl telse af, hvordan fru er og skal vaere.

– Der er noget g over ’Riget’. Og der e hårdt over fru Druss at vaere mor på. Hun og regerer med sin sø sin vilje – i al kaerlig stås. I hvert fald i L Triers udgave. Men d er, at han har stjålet Hun er slet ikke han delse. Hun er skabt Scherfig i romanen