BRØNDBYS FANS ER VANVITTIGE
– Her i Danmark skal alle i en gruppe helst diskutere sig til enighed. I Tyskland er det meget mere accepteret, at chefen er den klogeste, siger Kristina Ahnert
– Hvad taenker du, når du laeser forskellige historier i medierne om, hvor hårdt Alex kører spillerne i Brøndby?
– Hmm. Vi vidste jo allerede i Tyskland, at Alex er en streng chef, men der er traener-Alex og mennesket Alex. Jeg tror, at mange topledere har en rolle på arbejdet og en anden derhjemme, siger Kristina Ahnert med et smil.
Hun og Alexander Zorniger traf hinanden, mens han var traener for RB Leipzig.
Kristina arbejdede som sportsjournalist på den lokale Leipziger Volkszeitung. Siden flyttede de sammen videre til Zornigers naeste arbejdssteder, Stuttgart og Danmark.
Her gav det genlyd, da Zorniger indtog Brøndby i sommeren 2016. Det blev hurtigt kendt, at de blå-gule havde fået en traener, der stod for jernhård fysisk traening og stram disciplin, og som kraekomme vede, at spillerne titulerer ham ’coach’.
Kristina Ahnert kan sagtens genkende det billede, der tegnes af Alexander Zorniger i dansk presse, men det er kun en del af historien.
– Han er ikke streng herhjemme. Streng er heller ikke det rigtige ord. Jeg vil hellere sige: Han ved, hvad han vil, og han har sin vej til at derhen. Sådan er han både arbejdsmaessigt og privat. Jeg skal også argumentere over for ham, hvis jeg vil noget, men det finder jeg helt normalt. Han er en staerk mand.
– Det er vel trods alt også bedre end en svag mand?
– Netop! Jeg vil ikke ha’ en svag mand, siger Kristina Ahnert med et grin.
Kultursammenstød
Tidligere i år udkom bogen 'Aktion Aktion Aktion', der er skrevet af Niels Lunde.
Her beskrives kultursammenstødet mellem Zornigers stil og den danske mentalitet. Et kultursammenstød, som gav kurrer på tråden i tyskerens første tid i klubben ...
– Det undrer mig ikke, at det var svaert at få en så streng tysker, der siger ’sådan vil jeg ha’ det’. I Danmark er det ikke sådan, at en enkelt person har alt at skulle have sagt. Her skal alle i en gruppe helst diskutere sig til enighed. I Tyskland er det meget mere accepteret, at chefen er den klogeste. Jeg tror, en blanding af begge kulturer ville vaere det optimale, siger Kristina Ahnert.
– Hvad vidste du om Brøndby IF, før du kom til Danmark?
– Jeg må aerligt tilstå, at jeg intet vidste om klubben, selv om den faktisk er ret kendt i Tyskland, måske navnlig i de lidt aeldre generationer.
– Hvad synes du om at gå til kamp i Brøndby?
– Jeg er fascineret. Deres fans … de er vanvittige. Jeg elsker at gå på stadion og høre fansene synge igennem i samtlige 90 minutter.
– Det er stort, virkelig skønt, og jeg synes, holdet er ufatteligt sympatisk. Man har følelsen af at se en flok drenge, der elsker at spille fodbold, og når de jubler efter en scoring, ser man, hvor aegte deres glaede er ved at spille fodbold.
Han ved, hvad han vil, og han har sin vej til at komme derhen. Sådan er han både arbejdsmaessigt og privat. Jeg skal også argumentere over for ham, hvis jeg vil noget