MASSER AF KNASTER Meget langt forløb

Sådan har forløbet vaeret op til weekendens afgørende forhandlinger:

23. februar bryder forhandlingerne på det statslige område sammen.

26. februar følger forhandlingerne på det kommunale område efter og bryder sammen. Det samme sker dagen efter på det regionale område.

De tre store knaster i forhandlingerne på tvaers af områderne er lønrammen, laerernes arbejdstid og spørgsmålet om den betalte spisepause.

1. marts: Med sammenbruddet på alle tre områder traeder forligsmand Mette Christensen ind i billedet, da parterne mødes i Forligsinstitutionen for første gang. Det er nu herfra, forhandlingerne skal styres.

Parterne har som udgangspunkt en måned til at nå til enighed, før der udbryder konflikt, dog kan forligsmanden udsaette konflikten to gange to uger, hvis hun vurderer, at parterne er tilstraekkelig taet på hinanden.

2. marts udsender arbejdstagerne de første varsler om strejke. Cirka ti procent af de omtrent 745.000 offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten er udtage til strejke.

7. marts svarer arbejdsgiverne igen ved at varsle en omfattende lockout af cirka 450.000 offentligt ansatte.

28. marts er parterne endnu ikke nået til enighed. Forligsmanden vurderer dog, at de er taet på hinanden, hvorfor de varslede konflikter bliver udskudt to uger.

18. april: Efter 19 timers uafbrudte forhandlinger i Forligsinstitutionen vaelger forligsmand Mette Christensen på ny at udsaette de varslede konflikter i to uger.

Fredag den 20. april møder parterne ind til endnu en omgang maratonforhandlinger, der fortsaetter hele weekenden. Forhandlingerne bliver kun afbrudt af korte sove- og spisepauser.

En ny overenskomstaftale gaelder for 745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten.

Kilde: Ritzau