Opinionen

Ritt Bjerregaard

i toget til Nyborg var der en FORLEDEN DAG familiefar, der ikke kunne finde ud af, hvor han skulle sidde. Han var tysk og talte kun tysk. Jeg fik fundet mit noget rustne sprog frem, der var ingen andre, der var i stand til at hjaelpe.

Han kom videre med familien.

mindede mig om, hvor ringe det EPISODEN efterhånden er med sprogkundskaberne i Danmark. Rigtig mange kan klare sig på engelsk, og det er bestemt meget bedre, end da jeg laerte engelsk i skolen. Dengang skulle vi slet ikke tale, men kun laese og skrive.

Det er fint, som det er nu med engelsk. Svensk, som vi engang laerte lidt af, er helt forsvundet, og nu taler vi engelsk med vores svenske naboer.

også i Nordisk Råd. Det er en DET GØR DE sølle udvikling, for det betyder også, at vi ved meget lidt om, hvad der foregår.

Det er der ikke mange, der taler OG TYSK! eller forstår. Engang for mange år siden kunne det forklares med, at der ikke var nogen danskere, der havde lyst til at tale eller høre tysk, for det mindede dem om krigen og nazisterne.

ikke laengere. Krigen DEN GÅR sluttede i 1945. Men det har ikke hjulpet på sprogindlaeringen. Så vidt jeg ved, er tysk eller fransk obligatorisk fra femte klasse, og det er godt, men tysk er ikke populaert, og det er det heller ikke i gymnasiet.

at vaere grammatikken, der afholder DET SIGES de unge fra at gå i gang. Og den er vanskelig, der er mange flere bøjninger og regler end på dansk og engelsk, men det kan laeres og bruges.

Dengang der kun var én tv-kanal, så familierne på Fyn meget tysk tv, og det var

Vi er knyttet til Tyskland på en helt anden måde end til andre lande