Ekstra Bladet

TEAMET FØRST ASERBAJDSJ­AN

Efter et par episoder på banen har Haas bragt nye regler i spil. Holdet saettes altid før Kevin Magnussen og Romain Grosjeans personlige behov

- Jonas Hüttel hut@eb.dk

BAKU (Ekstra Bladet): Teamordrer er blevet udstedt til de seneste to Formel 1-grandprixe­r hos Haas F1 Team, og der er højst sandsynlig­t flere på vej.

Kevin Magnussen og Romain Grosjean kaemper om de samme og sjovere placeringe­r end sidste år, men efter kontrovers­er under løbene har teamchef Günther Steiner måttet bringe et saet nye interne regler i spil.

– Detaljerne får du ikke, men grundregle­n er: Kør for teamet.

– Det handler ikke om dig, det handler om teamet, siger Günther Steiner til Ekstra Bladet.

Senest var den gal på Shanghai Internatio­nal Circuit, da Romain Grosjean fik besked på at flytte sig for sin danske teamkammer­at, hvilket skete under højlydte protester.

Ingen forfordele­s

Ingen af kørerne forfordele­s; det handler udelukkend­e om, hvem der er i den bedste position til at score point. For to uger siden var det Kevin Magnussen, selvom franskmand­en startede løbet en plads laengere fremme.

– Når du starter 11’er i Kina med et frit daekvalg, har du en fordel over at starte tier med andre daek.

Forløbet var udramatisk trods radiobrok.

Det samme kan ikke siges om Bahrains Grand Prix, der afstedkom de nye regler.

Her kørte Haas-duoen i princippet to forskellig­e løb med Kevin Magnussen langt foran teamkammer­aten. Alligevel var de ved at kollidere, da danskeren kom buldrende bagfra på nye daek og ikke umiddelbar­t fik lov til at køre forbi sin teamkammer­at, der selv var på nippet til at skulle i pit.

– I sidste ende kører vi race for Haas F1. Ikke mod hinanden. Det er grundregle­n, for vi havde jo den lille haendelse i Bahrain.

– Vi gav ikke klare instrukser; den tager jeg på min kappe, og så etablerede vi de andre regler. Det her er Haas F1, og det er vigtigst. Derefter jer to, siger teamchefen.

Hvilket giver god mening for Kevin Magnussen. Jo bedre teamet klarer sig, jo bedre klarer kørerne sig på den lange bane.

– Det er en anden situation, hvor vi er midt i feltet og så to kørere, der kører om mesterskab­et fra samme team. Så bliver det et problem med teamordrer, når de kaemper om kørermeste­rskabet. Men det er ikke der, hvor vi er.

– Det er vores egen interesse at gøre det, så godt vi kan, for at teamet kommer så højt op som muligt, siger danskeren.

Atypisk bybane i Baku

Hvor galt det kan gå mellem teamkammer­ater, så man blandt sidste år hos Force India. Aserbajdsj­ans Grand Prix – som køres denne weekend – havde Sergio Pérez eller Esteban Ocon en reel chance for at vinde, hvis de ikke var kørt sammen.

Haas-teamchefen og kørerne tvivler på, at samme rivaliseri­ng udvikler sig på det amerikansk­e hold. Men man skal aldrig sige aldrig.

– Vi prøver at undgå det, men vi ved aldrig, om det sker, siger Steiner – og slår en latter op.

Fokus denne weekend er at holde sig i den øvre del af midterfelt­et på den atypiske bybane i Aserbajdsj­ans hovedstad Baku. Den har både en sektor med karakteris­tika som Monaco samtidig med, at der andetsteds skal bruges topfart som på Monza.

– Jeg forudser ikke nogen store problemer. Vi har vaeret på fire forskellig­e baner indtil videre, og bilen har vaeret konsistent alle steder. Vi har ingen bekymringe­r, men man kan selvfølgel­ig aldrig vide den slags med sikkerhed.

– Vi skal bare prøve at tage os sammen og få to biler i pointene for en gangs skyld, siger teamchefen.

 ?? FOTO: JAN SOMMER ?? Kamphaner – Det handler udelukkend­e om, hvem der er i den bedste position til at score point, fortaeller teamchef for Haas, Günther Steiner, yderst til højre. Kørerne kommer så i anden raekke.
FOTO: JAN SOMMER Kamphaner – Det handler udelukkend­e om, hvem der er i den bedste position til at score point, fortaeller teamchef for Haas, Günther Steiner, yderst til højre. Kørerne kommer så i anden raekke.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark