Skuffet Bondo indrømmer: Det er en nødplan
Jesper Brink Svendsen Annette Lauridsen
Dagen efter, at laerer-formand Anders Bondo Christensen indgik overenskomst for kommunerne og laererne, indrømmede han i går, at det er en plan b, som han nu skal ud at saelge til sine medlemmer.
Samtidig lyder det opsigtsvaekkende fra ham, at der har vaeret kraefter, som med vilje har modarbejdet, at han kunne få en aftale om laerernes arbejdstid hjem.
Missionen var ellers klar, da han i december begyndte overenskomstforhandlingerne: Laerernes arbejdstidsregler skulle over i en overenskomst, og den lovbestemte årsnorm skulle aendres.
Men det lykkedes ikke formanden at få aendret et kom- ma i lovteksten. I stedet er han endt med en aftale, hvor der skal nedsaettes en kommission, som skal undersøge laerernes arbejdstid frem mod naeste overenskomstforhandling i 2021.
Bedre afsaet
– Ja, det er en nødplan. I forhold til det. Men det er ikke en nødplan i forhold til en konflikt eller et lovindgreb. Vi gør ikke kun det her for at undgå en konflikt. Vi gør det også, fordi vi tror på, at vi kommer til at stå med et bedre afsaet, som skal påbegyndes, så snart kommissionen kommer i gang.
– Hvis vi kommer i konflikt – hvilket sker, hvis medlemmerne stemmer nej – så er det sandsynlige udfald, at der kommer siger han.
Samtidig åbner han for, at der har vaeret skjulte kraefter, som sørgede for, at han aldrig skulle komme i mål:
– Laerernes arbejdstid er storpolitik. Det er aldrig blevet parternes overenskomst. Der sidder mange, som har stor prestige forbundet med det, og derfor har det vaeret nogle meget svaere forhandlinger. Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger. Men der har vaeret interesser, som ligger uden for forhandlingsrummet, som også har vaeret afgørende for, at vi ikke er nået i mål.
– Hvad er det for interesser? – Det vil jeg ikke komme naermere ind på.
– Snakker du om modparten et lovindgreb, – at der har vaeret nogen, som har haft interesser?
– Prøv at huske på, at lov 409 (bestemmelsen om laerernes arbejdstid, red.) blev etableret, efter at man havde lockoutet laererne i fire uger. Det var helt vildt. Så laver man et lovindgreb i 2013, som alle bagefter kunne se var fuldstaendig ensidigt til arbejdsgivernes fordel. Det er klart, at lov 409 har en saerlig status. Det er den helt saerlige status, som har vaeret med til at gøre disse forhandlinger uendelig vanskelige. Det er derfor, at vi gerne vil finde et andet grundlag at forhandle ud fra. Og det er vi nu enige om. Og det tror jeg, at begge parter ser som en mulighed for at komme videre. Sygeplejerske, 32 år, København
– Hvad betyder overenskomsten for dig?
– Det er vigtigt for mig, at vi ikke skal i konflikt. Mit hjerte bløder for patienterne, og en konflikt ville unaegtelig have ramt dem. Og så betyder det noget for mig, at der er sat en pulje af til ligeløn. Danmark bryster sig af ligeløn, og så må vi også følge, hvad vi siger.
– Og så har det vaeret vigtigt for mig, at vi beholder vores vilkår som eksempelvis betalt frokostpause. Det kan ikke passe, at de kan tage vilkårene fra os, som det er sket med laerernes arbejdstid, og som det også har vaeret foreslået på vores område. Laege, 34 år, København
– Hvad betyder overenskomsten for dig?
– Jeg kunne godt have frygtet, at Moderniseringsstyrelsen ville finde besparelserne hos de offentligt ansatte. Men aftalen betyder, at der stadig er håb for den danske model.
– Og helt jordnaert er jeg glad for, at vi ikke skal lockoutes, fordi det ville ramme patienterne. Sygeplejerske, 57 år, København
– Hvad betyder overenskomsten for dig?
– Den har vist, at sammenholdet har virket, og så sender den et signal om anerkendelse, fordi vi får mere i løn. Det er vigtigt.
– Og så har den betalte frokostpause vaeret vigtig. Hvis folk skal på toilettet, kan vi jo ikke bare sige, at vi har pause. Der bliver nødt til at vaere noget fleksibilitet.