BORGEN SLAP MED SKRAEKKEN
og Mette Frederiksen ånder LARS LØKKE lettet op. De slap med skraekken. Der kom ingen storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked. Ingen kaempedemonstrationer på Slotspladsen. Dermed slap de for at skulle gennemtvinge et lovindgreb, der havde sat en stopper for en konflikt, som ville lamme hele det danske samfund, men også vaere sindssyg upopulaer isaer hos de afgørende vaelgere i den offentlige sektor.
Nu har den danske model klaret atter en runde, hårdt presset, men den har overlevet. Indholdsmaessigt har presset fra lønmodtagersiden båret frugt. Lønstigningerne de naeste år er ganske paene.
har de langvarige og til tider POLITISK dramatiske OK-forhandlinger flyttet stemmer. De rødeste af de røde, Enhedslisten og SF, har haft en vis fremgang på Mette Frederiksens bekostning, men ikke flere stemmer end Frederiksen kan hale dem hjem igen. For Pernille Skipper og Pia Olsen Dyhr havde det vaeret en perfekt baggrund at holde 1. maj-taler på med blafrende røde faner og en storkonflikt under anmarch. Nu skal de i stedet forklare, hvor godt det var, arbejdsmarkedets parter selv fandt en aftale helt uden politisk bistand.
og svaere OK-forløb har nemlig DET LANGE delt Christiansborg i tre grupper: De partiledere, som har vaeret helt neddykkede, nemlig Søren Pape Poulsen (K), Anders Samuelsen (LA) og Uffe Elbaek (AL). De kan roligt sige, at de respekterede modellen og lod parterne forhandle i fred. Det andet hold består af de partiledere, som med svingende stemmestyrke blandede sig i forløbet med ensidig opbakning til lønmodtagersiden, isaer laererne: Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (EL), Morten Østergaard (R) og Kristian Thulesen Dahl (DF).
De skal vaere meget glade for, deres meldinger ikke bagefter skulle efterprøves i folketingssalen. For selv om Pia Olsen Dyhr og Skipper med garanti havde stemt nej til indgreb, ville R og DF i den grad vaere kommet under ansvarets åg. Kunne de to partier, der raekker efter regeringsmagt, have holdt til at stemme imod et indgreb? Naeppe. Nu slap de for ansvaret, og deres verbal-støtte til lønmodtagerne blev en helt gratis, uforpligtende omgang.
og Mette Frederiksen er naturligvis LARS LØKKE blevet presset hårdt for meldinger undervejs. Løkke har med sikker hånd afvist alle forsøg på at inddrage ham. Der var statsministeren, som holdt sig udenfor og slet ikke snakkede med Sophie Løhde, og så den private Løkke, der skulle i biffen.
Mette Frederiksen holdt også stiv overlaebe og lod parterne selv forhandle. For hende har det vaeret svaerere, blandt andet fordi mange lønmodtagere havde en forventning om, at hun som mindstemål ville laegge afstand til de massive lockout-varsler, som de offentlige arbejdsgivere udsendte. Efter manges opfattelse en unødvendig optrapning af konflikten. Men Frederiksen holdt fast, selv om det har kostet stemmer. Til gengaeld har hun igen vist, at hun ikke er bange for de hårde beslutninger. Uanset om det handler om overenskomster eller en genstridig Mette Gjerskov, der lige blev strippet for sit ordførerskab på grund af afvigende synspunkter. Slam.
kan ånde lettet op, gaelder MENS BORGEN det ikke i samme grad hos de faglige organisationer. Her vil der med garanti komme en intern storvask, når de sidste forhandlinger er afsluttet. Kan musketereden bruges en anden gang, hvis den alligevel ikke holder helt hen til målet? Dennis Kristensen og LO-siden fik det meste af det, de gik i byen efter. Men laererne må stadig kigge i vejviseren efter den arbejdstidsaftale, de slog sig til blods på. Akademikerne havde ikke let ved at kommunikere deres synspunkter ud, og man må formentlig se i øjnene, at den politiske interesse for de store reformer med ledelseskommission og sammenhaengsreform er blegnet.
Der kommer intern storvask, når de røde faner er rullet sammen
forligsmanden, Mette
OG HVAD MED
Christensen, og hendes butik? Kom hun overhovedet til at spille nogen rolle? Og hvordan kunne hun leve med, at så mange faglige bosser snakkede så meget, så laenge og så detaljeret ude på gaden, mens forhandlingerne kørte? Helt i strid med forligsmandsloven.
Der bliver nok at vende, når røgen fra Skt. Annae Plads har lagt sig, og de røde faner er rullet sammen.