HOLD KAEFT Hvor er David Nielsen?
AGF-hjerte BURDE MIT BANKENDE ikke slå endnu hurtigere efter et fantastisk forår? Jo – og det gør det også. Men mest af skuffelse …
Jeg anerkender fuldstaendig, at AGF’s start på foråret var fantastisk. Inden kampene mod Helsingør og Hobro, hed statistikken 10 kampe, fem sejre, fire uafgjorte og blot et enkelt nederlag.
En målscore på 10-5 i de samme kampe er dog ikke en offensiv, der får mig til at falde bagover.
så gnaven? Fordi HVORFOR ER JEG
AGF er ved at saette den goodwill og interesse de sikrede sig i den gode stime over styr. De to seneste kampe har resulteret i nederlag til Helsingør og Hobro. Selvfølgelig skal der vaere plads til smuttere og sådan en var Helsingør-kampen vist.
Selvom AGF var klaedt i hvidt, så var det dog kampen mod Hobro, der var helt sort. Stemningen var fantastisk inden kampen, 6174 mennesker var mødt op, men allerede få minutter inde i kampen gik gassen fuldstaendig af ballonen.
helt uden energi, FORDI AGF KOM uden vilje, uden gnist og lyst til at markere sig på hjemmebane – og endte ud i et pinligt nederlag.
Jamen, der var heller ikke rigtig noget at spille for, lyder forsvaret måske. Vrøvl, der var da lige praecis 6174 gode grunde, nemlig publikum. Der var sponsorer, den lokale opbakning og tiltro til AGF-projektet – og noget så simpelt som den løn man haever hver den første.
Helt banalt, så handler det også om stoltheden, aeren og respekten for den trøje man spiller i.
DERUDOVER, så handlede det også om det bedste udgangspunkt for de kommende Europa League-kvalifikationskampe, men ingen af delene betød åbenbart noget for AGF-spillerne.
På den måde risikerer de, at saette al den goodwill de ellers havde oparbejdet over styr på en sløj saesonafslutning.
I Aarhus og omegn render man naermest også rundt og tror, at man i Tobias Sana har fået en frelser i Hany Mukhtar eller Viktor Fischer-klassen, fordi han mod Helsingør og Hobro langt om laenge fik hugget nogle kugler i kassen.
Han er et klart symbol på, hvor skrøbeligt et fundament AGF befinder sig på.
forblaendet MAN ER FULDSTAENDIG fordi man langt om laenge har fået en spiller, der bare oser lidt af XFaktor, men jeg er slet ikke på det hold. Mod Hobro havde han den dårligste attitude af alle og slog ud med armene, når tingene ikke lykkedes og droppede sine tilbageløb. Det er FAND’ME ikke i orden! Samtidig er der alt for langt mellem snapsene når talen falder på Tobias Sana. Kigger vi på de andre profiler i nogenlunde samme position falder han da også igennem, når det handler om at gavne holdet.
AGF-svenskeren løber i gennemsnit 9,5 km og vinder 23 procent af sine dueller. 30 kampe, syv mål og fire assist. Dog er seks af målene scoret mod Helsingør og Hobro – og det sidste på straffespark mod Brøndby.
TALLENE FRA TRE ANDRE PROFILER:
Hany Mukhtar: 11,1 km og 38 procents vundne dueller. 31 kampe, 10 mål og 11 assists.
Viktor Fischer: 11,1 km og 30 procents vundne dueller. 12 kampe, 6 mål og 7 assists.
Mikkel Rygaard: 10,3 km og 37 procents vundne dueller. 25 kampe, 4 mål og 8 assists.
Jeg ville ønske det, men jeg tror ikke på, at Tobias Sana bliver den kaempe profil i Superligaen som AGF-fansene og formentlig ledelsen i klubben håber på.
Et kig på CV’et afslører da heller ikke, at han indeholder et vildt potentiale. I 103 kampe for IFK Göteborg og Malmø FF scorede han blot fem mål, mens det gik lidt bedre i Ajax. Med sine snart 29-år har Sana for laengst passeret talentbetegnelsen og han burde vaere i sin bedste fodboldalder.
Jamen, hvem har DAVID NIELSEN!? dresseret ham? Hvor er den medlevende, umiddelbare og engagerede David Nielsen vi så i Lyngby. Han ligner efterhånden en bankfunktionaer fra den lokale sparekasse – og selv nederlaget til Hobro kunne ikke rigtig hidse ham op.
Det er selvfølgelig fint nok, hvis det er det man vil ha’ i AGF, men det ser ud til, at det desvaerre smitter af på spillerne.
Grundlaeggende, så er min holdning også, at man får alt for lidt ud af det materiale truppen indeholder. Baenken mod Hobro så sådan ud: Adama Guira, Bror Blume, Kasper Junker, Jesper Juelsgård Kristensen, Martin Spelmann, Steffen Rasmussen og Jakob Ankersen.
af Superligaerfaring EN BAENK, DER STINKER og det tror jeg mange klubber ville kigge misundeligt på, ja selv Brøndby måtte mod FCN saette uprøvede Morten Frendrup og Andreas Bruus ind i så vital en topkamp.
Er jeg for kritisk? Tjae, det vil en hel del AGF-mennesker mene, men så bevis, jeg tager fejl.
For jeg mener, at der er langt mere på spil for klubben end der bliver givet udtryk for – og der skal mere til for at overbevise mig.
Helt banalt, så handler det også om stoltheden, aeren og respekten for den trøje man spiller i