Ekstra Bladet

Kan ikke gøre mere for at komme til VM

-

Det er blevet et mysterium af de største, hvorfor Daniel Wass ikke spiller en rolle i landsholds­regi.

Den 28-årige midtbanesp­iller står blot noteret for 16 landskampe siden debuten i 2011 mod England.

Han er en markant profil i den spanske liga. Men han er langtfra den første, Åge Hareide ringer til, når han skal bruge en mand til sin landsholds­trup.

God snak med Jon

Han har fået spilletid i blot to test-kampe under Åge Hareide. Mod Tjekkiet og Liechtenst­ein, men er slet ikke blevet benyttet i de betydnings­fulde kampe på vejen mod VM.

- Jeg kan ikke gøre mere, end jeg gør på klubholdet, for at komme til VM. Jeg synes, jeg har udviklet mig til en stor profil i Celta Vigo, og føler, jeg passer rigtig godt ind i den måde, landsholde­t spiller på, siger Daniel Wass til Ekstra Bladet.

Han blev for et par uger siden synet af assisteren­de landstraen­er Jon Dahl Tomasson, der sad på tribunen og så Celta Vigo spille 2-2 mod Barcelona.

– Jeg havde en rigtig god snak med Jon Dahl. Åge Hareide kunne desvaerre ikke komme med, fordi han havde problemer med ryggen. Jeg holder et højt niveau på klubholdet, har udviklet mig de senere år og vil rigtig gerne med til VM i Rusland. Nu er det op til Åge og Jon at beslutte og vaelge, hvem de vil have med, siger Daniel Wass.

- Har du allerede nu bestilt sommerferi­e?

– Nej, det har jeg ikke. Det eneste, vi i familien har planlagt, er, at vi skal hjem til Danmark. Andre planer har vi ikke lagt. Bliver jeg udtaget til VM, er jeg naturligvi­s klar, siger Daniel Wass.

Landsholds­truppen udtages 14. maj. Åge Hareide samler spillerne senere i maj. Den danske VM-trup møder Sverige og Mexico, inden truppen rejser til Rusland 11. juni – med eller uden Daniel Wass.

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? En frysende Daniel Wass (th.) på baenken sammen med Dennis Rommedahl i 2013 under en af sine udtagelser til landsholde­t.
FOTO: LARS POULSEN En frysende Daniel Wass (th.) på baenken sammen med Dennis Rommedahl i 2013 under en af sine udtagelser til landsholde­t.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark