USA vandt 3-0 over Marokko i VM-duel i København
DUMHED eller kynisme? Det er svaert at svare på, men under alle omstaendigheder var det et underligt møde med Marokkos VM-komité.
Scenen var Hotel Clarion i Københavns lufthavn. Her havde DBU og de fem øvrige nordiske fodboldforbund sat Marokko og USA/Canada/Mexico i staevne.
DET ER de to parter, der begge forsøger at blive vaert for VM i 2026. Prmaessigt blev besøget i København en kaempe fiasko for Marokkos VMkomité, der højst overraskende naegtede at svare på spørgsmål fra pressen. Der ellers var mødt talstaerkt frem.
På det område tabte Marokko klart til USA, som vil dele VM i 2026 med Mexico og Canada. USA og Mexico havde sendt deres fodboldpraesidenter til København, mens Canada var repraesenteret af forbundets generalsekretaer. De fyrede den helt store charmeoffensiv af.
Alle tre stillede op til mange interviews, og de svarede på alt. Havde vi ikke stoppet dem, havde de talt endnu. Amerikanerne vandt en klar sejr på mediefronten.
JEG SPURGTE direktøren for Marokkos VM-komité, Hicham Al Amrani, om, hvorfor han ikke ville svare på spørgsmål. Han svarede, at det ikke var en del af planen. Marokko ville senere holde et pressemøde i Marokko, hvor der ville blive mulighed for at stille spørgsmål.
Marokko var alene taget til København for at overbevise de seks nordiske forbund om, at de skal stemme på det nordafrikanske land, når FIFA’s kongres 13. juni i Moskva afgør, hvem der skal vaere vaert for VM i 2026.
Da det ikke er pressen, der skal stemme i Moskva, valgte marokkanerne at bruge al krudtet på DBU’s Jesper Møller og hans fem kolleger
OG DA det ikke er pressen, der skal stemme i Moskva, valgte marokkanerne at bruge al krudtet på DBU’s Jesper Møller og hans fem kolleger.
Man kan sige, at det er kynisk, og det signalerer, at Marokko ikke har samme forhold til åbenhed og gennemskuelighed, som vi har i de nordiske lande.
Jesper Møller og hans kolleger havde forsøgt at overtale Hicham El Amrani og hans paent store følge til at stille op til interview, men det afviste han. I stedet holdt han en monolog på 20 minutter om Marokkos mange fortraeffeligheder. Hvorefter han rejste hjem til Casablanca.
TUREN TIL København har dog naeppe vaeret forgaeves. De nordiske forbund tilkendegav efter møderne med de to VM-ansøgere, at de var blevet praesenteret for to gode bud.
Jesper Møller sagde, han havde fået et mere nuanceret syn på Marokko, og han havde fået svar på en raekke spørgsmål om økonomi, menneskerettigheder, kvinders rettigheder og baeredygtighed i forhold til byggeriet af en raekke nye stadioner. Kan de også bruges efter VM, eller ender de som såkaldte hvide elefanter – store idraetsanlaeg som står tomme og forfalder?
EN AF de markante forskelle på to de VM-ansøgere er, at USA/Mexico/Canada stort set kan begynde VM i morgen. De har stadioner og traeningsanlaeg klar. Marokko derimod skal investere 97 milliarder kroner i infrastruktur, herunder otte nye stadioner.
VM i 2016 bliver det første med deltagelse af 48 hold. Bemaerkelsesvaerdigt var det, at praesidenten for USA’s fodboldforbund, Carlos Cordeiro, sagde, at et så stort VM, som byder på hele 80 kampe, ikke kan klares af et land alene. Derfor var Canada og Mexico inviteret indenfor.
USA kunne nu nok magte det alene, men bemaerkningen er med til at stille spørgsmålstegn ved, om Marokko kan løfte opgaven. Med sine blot 35 millioner indbyggere og en noget begraenset økonomi er landet en fluevaegter i forhold til de tre amerikanske lande.
UDFORDRINGEN for Marokko er at overbevise FIFA’s 211 medlemslande om, at der både er penge til at arrangere verdens største sportsbegivenhed, og at turneringen samtidig kan give et tilstraekkelig stort milliardbeløb til FIFA’s altid sultne kasse. Penge, der igen skal komme medlemslandene til gode.
Fordi det ikke var muligt at stille spørgsmål til Hicham El Amrani, er det svaert at gennemskue økonomien i det marokkanske VM-bud, men når man lytter til USA-lejren, lyder det til, at uanset hvilket afkast Marokko kan garantere, så kan amerikanerne gøre det dobbelt så godt.
DET BLIVER dog ikke pengene, der afgør, hvem Jesper Møller stemmer på. Siger han. Han skal nu drøfte med DBU’s bestyrelse, hvor han skal saette sit kryds 13. juni.
Det ligger dog fast, at de seks nordiske lande ikke stemmer en bloc. Det har de besluttet. For mig er det et signal om, at Marokko har flyttet noget hos nogle af de nordiske lande. Det kan let gå hen at blive en valggyser i Moskva.