GIROEN UDSTILLER PENGENES MAGT
Rygtet vil vide, at briten Chris Froome får to millioner euro – cirka 15 millioner kroner – for at stille til start i årets Giro d’Italia. Beløbet er ikke bekraeftet fra officielt hold, men sikkert er det, at Froome bliver modtaget af Giro-arrangør RCS Sport med åbne arme, selvom han har en dopingsag haengende over hovedet.
Samtidig gør RCS Sport et stort nummer ud af agere moralens øverste vogter ved at naegte Lance Armstrong enhver adgang til Giro d’Italia. Den syvfoldige, amerikanske Tourvinder er en populaer vaert på sin egen podcast, og han har udtrykt ambition om at daekke de første etaper af årets løb, som skydes i gang i Israel.
Men det kan han skyde en hvid pind efter, hvis han ellers havde taenkt sig at komme taet på begivenhederne som enhver anden reporter eller kommentator. ’Lance Armstrong er ikke laengere en del af vores verden. Hvad cykelsport angår, så eksisterer han ikke mere’, erklaerer RCS-boss Paolo Bellino.
Ikke laengere en del af vores verden? Og det siger Bellino, selvom Armstrong vandt Tour de France syv gange – og til trods for dopingindrømmelse og straf stadig står noteret for to Tour-etapesejre, VMsejren i 1993 og et par semiklassikere.
Ikke en del af cykelsporten? Lance Armstrong er i høj grad en del af cykelsporten på godt og ondt. Han er bare ikke laengere god for forretningen, og derfor kan Bellino selvretfaerdigt ofre ham.
Bellino byder derimod Froome hjerteligt velkommen og hiver det store checkhaefte frem for at sikre sit løb ekstra opmaerksomhed. Pengene har han givetvis skrabet sammen i Israel, hvortil man har henlagt årets Giro-start af uransagelige årsager. Det er et udtryk for pengenes magt, hykleriets magt. Så laenge, det er godt for forretningen, kan alt godtages.
Giroen fordømmer Armstrong ud fra en moral, der er styret af penge, og Giroen lader sig samtidig styre af penge ved at placere løbets start i et af verdens braendpunkter, hvor de stridende parter ikke synes at skele til moral og etik. Giroen skydes i gang i et politisk minefelt, hvor det er naesten umuligt ikke at traede ved siden af og støde en af parterne i konflikten fra sig.
Giroen lader efter min bedste overbevisning sig misbruge i et politisk spil, som cykelsporten ikke er tjent med at optraede i. Men pengene er utvivlsomt gode, og – som vi har set det alt for mange gange – er det vigtigere end alt andet.
Lance Armstrong er i høj grad en del af cykelsporten på godt og ondt