Gravide kvinder kan ovenikøbet spise sig til et kvikt barn
plantestoffer. Fibre saenker optagelsen af sukker, så det bliver optaget langsommere i modsaetning til raffineret sukker i slik og sodavand, som ’flyver’ direkte ind i blodet.
Mange plantestoffer har samme effekt på optagelsen. Derudover er kroppen også langt bedre til at få sukker dirigeret ud til celler i hjernen og muskler, når blodårene ikke er fyldt med fedt og kolesterol.
Paradoksalt nok kan vi altså hjaelpe kroppen med at håndtere sukker bedre, hvis vi ikke spiser for meget fedt. Og lad mig understrege, at sukker fra frugt er suveraent det bedste braendstof til hjernen.
Sukker fra slik og sodavand skader mere, end det gavner i det lange løb, selvom det på kort sigt kan vaere opkvikkende for hjernen.
ikke afholde os helt fra fedt, men i stedet sørge for at få de gode fedsyrer indenbords.
Fedt er en vigtig del af hjernen og bruges blandt andet til at isolere nervebaner, så de bedre kan lede elektriske signaler mellem hjernecellerne – praecis som kabler og ledninger isoleres med et plastiklag rundt om det elektrisk ledende materiale.
Et godt eksempel på en god fedtkilde er valnødden, der til forveksling ligner en miniatureudgave af hjernen.
Den indeholder både omega-3-fedtsyrer og andre umaettede fedtsyrer samt vitaminer og antioxidanter, der alle er guf for hjernen.
Trans-fedt, der findes i stegt mad, og maettet fedt i kød, smør og ost, bør vi vaere sparsommelige med, hvis hjernen skal opgraderes og yde på højeste niveau så laenge som muligt.
Studier har fundet klare sammenhaenge mellem øget indtag af maettet fedt og større risiko for kognitive skader.
Eksempelvis tager hippocampus – et område i hjernen, som er forbundet med evnen til at lagre hukommelse – skade af højt indtag af maettet fedt.
Forskere er blevet opmaerksomme på, hvor alvorlig effekten af maettet fedt kan vaere, efter at rotter blev fodret en kost rig på maettet fedt i 12 uger og endte med slemme skader i hippocampus.
I mennesker har undersøgelser også fundet sammenhaenge mellem øget risiko for neurologiske sygdomme og højt indtag af maettet fedt.
men ikke desto mindre er det, hvad forskningen viser. Tag nogle perioder en gang imellem, hvor kroppen ikke skal bruge energi på at fordøje mad, og det vil gavne hjernen.
Hjernen skal have glukose for at kunne yde optimalt, så hvordan kan en pause fra mad, hvor vi ikke får braendstof til hjernen, vaere fordelagtigt?
Det skyldes, at selvom en periode uden mad på kort sigt resulterer i en sløvere hjerne, vil den på lang sigt vaere skarpere, da fasten giver kroppen mulighed for at rydde op.
Oprydningen giver fornyede kraefter til immunforsvaret og saenker både oxidativ stress og inflammation i kroppen. De to er store syndere, som hjernen bestemt ikke bryder sig om, og som bidrager gevaldigt til hjernens forfald med alderen.
Derfor er reduktionen af inflammation og oxidativ stress med til at beskytte gamle hjerneceller og samtidig stimulere produktionen af nye.
En periode uden mad promoverer også gode bakterier i tarmen. Tarmen er kendt som vores hjerne nummer to, og sammenhaengen mellem de to hjerner er fascinerende.
Forskere opdager konstant nye interaktioner mellem de to, og meget tyder på, at bakterierne i tarmen har enorm indflydelse på vores humør, adfaerd og kognitive evner.