Opinionen

Gid jeg var en indvandrer

skrev Nima Zamani FORLEDEN her på Ekstra Bladet en klumme med titlen ’Gid jeg var en kvinde’. Den handlede om, at kvinder har det meget nemmere end maend, fordi det altid er dem, det er synd for. Og jeg fik naturligvis straks lyst til at skrive et indlaeg med titlen ’Gid jeg var en indvandrer’, for det samme kunne man jo sige om indvandrere, og det har man faktisk også sagt.

for et par uger siden SÅ SENT SOM sagde for eksempel Khaterah Parwani fra Exitcirklen til Weekendavisen:

’Du får en hel vanvittig saerbehandling, hvis du er brun i den offentlige debat. Alle vil gerne høre de børn, der er vokset op i udsatte boligområder, og det saelger godt, fordi integrationsdebatten har et kaempe publikum. Det er helt almindeligt at blive inviteret i tv eller i radio, når du har skrevet et indlaeg i aviserne. Det tror jeg ikke sker, hvis du bare er en almindelig dansker.’

ligner indvandrere I DEN FORSTAND og kvinder hinanden: Hvis kvinder, som Zamani skriver, bare kan råbe #metoo, hvis de føler sig for gået for naer, jamen, så kan indvandrere da bare råbe ’racist’. Og hvis Nima Zamani nu vil indvende, at han har da aldrig råbt ’racist’, og han er i øvrigt ikke indvandrer, for han er født i Danmark, ja, så vil jeg sige, at jeg har heller aldrig råbt #metoo, så jeg gider heller ikke at vaere en kvinde.

Men er pointen så, at kvinder og indvandrere skal holde deres kaeft?

Nej, det er det naturligvis ikke. Pointen er, at Zamani ved at postulere, at kvinder har saerlige privilegier i et feminiseret samfund, lyder fuldstaendig som en feminist, der haevder, at maend har saerlige privilegier i et mandssamfund.

At beskylde alle kvinder for at vaere ofre svarer fuldstaendig til at beskylde alle maend for at vaere bødler. Rent strukturelt, forstås. Og ja, jeg ved godt, at Zamani vil sige, at han ikke mener alle kvinder, men jeg tror også, at feminister vil sige, at de ikke mener alle maend.

Zamani vil undgå at lyde SÅ HVIS som en feminist med omvendt fortegn, så skal han kritisere #metoo-bevaegelsen i stedet for at kritisere kvinderne, ligesom feminister bør kritisere de konkrete overgreb uden at kritisere maendene. Ellers er det nemlig identitetspolitik, hvor identiteten er argumentet i sig selv: Og den er sådan set lige fael, om den nu kommer fra venstre eller højre.

Men når det er sagt, så kan man også laene sig tilbage og spørge: Har Nima Zamani egentlig ikke ret? Har kvinder ikke i visse sammenhaenge fordele af, at de er kvinder?

ANDEN, som i ugens løb mere EN end antydede, at det er tilfaeldet, var Venstres afgående gruppeformand, Søren Gade. I forbindelse med udnaevnelsen af Britt Bager til politisk ordfører og Karen Ellemann til ny gruppeformand fik han kraftigt understreget, at det havde hjulpet dem ret meget, at de var kvinder.

’Og uanset hvor meget jeg eller min gode kollega Jakob Ellemann-Jensen øver os, så bliver vi jo ligesom ikke kvinder’, sagde han. Naturligvis sørgede han i samme åndedrag for at understrege, at de jo også var valgt, fordi de var dygtige. Men man sad nu alligevel tilbage med indtrykket af, at kønnet var udslagsgivende: For der var flere dygtige, men de var ikke kvinder.

ret? Ja, han SÅ HAR SØREN GADE har ret. Men dét, han har ret i, er ikke, at de blev valgt på grund af deres køn. Det, han har ret i, er, at de blev vurderet dygtige nok til at klare opgaven, og at de derfor blandt de mange andre dygtige blev valgt, fordi de var kvinder. Det er en vigtig forskel.

For med til historien hører, at sådan foregår det ved alle udnaevnelser: Det er aldrig sådan, at det bare er fagligheden, som er afgørende. Der er altid tale om en afvejning. Medmindre, naturligvis, der er tale om genier, og det er der i sagens natur sjaeldent.

Søren Gade selv. Bliver TAG NU han ekspederet til Bruxelles på grund af sit store og helt uomgaengelige engagement i Europa-politikken? Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror, at han blev valgt, fordi han skønnes dygtig nok, og fordi man samtidig gerne ville have ham lidt på afstand.

Blev Jakob Ellemann mon valgt til miljø- og fødevareminister på grund af sin indsigt i miljø og fødevarer? Det tror jeg heller ikke. Jeg tror, at han blev valgt, fordi han er dygtig nok, og samtidig har en god karma, som regeringen har brug for på netop det område.

argumenter, end at ER DET BEDRE regeringen har brug for kvinder? Det synes jeg ikke.

Det vaesentlige må vaere, om de kan løse opgaven eller ej; ikke hvad det er ved deres person, som har vaeret medvirkende til, at de har fået posten – eller ikke har. Og jeg ser intet problem i, at Søren Gade åbent indrømmer, at deres køn også har spillet en rolle; når bare han er opmaerksom på, at hans egen identitet også har spillet en rolle for hans jobskifte.

Samt at det for begge parter gaelder, at ingen af dem ville vaere udnaevnt, hvis der ikke var tillid til, at de kunne klare opgaven.

heller ikke gøre DERFOR MÅ MAN sig forhåbninger om, at Venstre nødvendigvis vil tiltraekke flere kvindelige vaelgere, bare fordi der kommer flere kvinder, som man ellers kan få fornemmelsen af, når finansordfører Jacob Jensen til Berlingske siger, at Britt Bager ’kan tale til kvindesegmentet, som Venstre kan have svaert ved at tiltraekke’.

Det er fint, men som medlem af kvindesegmentet vil jeg minde om, at jeg ikke tror, at maend bare stemmer på maend, fordi de er maend. Og derfor må man heller ikke tro, at kvinder bare stemmer på kvinder, bare fordi de er kvinder.

Hvis kvinder foretraekker at stemme på kvinder, så er det normalt, fordi de mener, at de kvinder er dygtige.

At beskylde alle kvinder for at vaere ofre svarer fuldstaendig til at beskylde alle maend for at vaere bødler

Nima Zamani angår, ja, OG HVAD så skal han vide, at jeg ikke laeser hans klummer, fordi han er mand. Jeg laeser ham heller ikke, fordi han er brun med eller uden saerlige privilegier. Jeg laeser faktisk slet ikke ham, jeg laeser hans klummer, og den forskel kan han tage som en kompliment.