EU-afstemning, Løkke? Lad vaer’
saetter nu vand over til en LARS LØKKE ny folkeafstemning om de danske EUforbehold. Ikke lige nu, men ret hurtigt efter et kommende folketingsvalg. Jeg vil give ham et godt råd:
Lad vaere!
Med Lars Løkke i spidsen for en jakampagne er sandsynligheden for, at afstemningen bliver en taber, overvaeldende stor. At vinde EU-afstemninger i Danmark kraever nemlig en regeringschef,der bredt opleves som trovaerdig. Og det er ikke lige billedet nu. Tvaertimod.
Så hvis Løkke vil hjaelpe EU-projektet på vej, lader han det ligge til efter et valg. Så bliver det sandsynligvis andre, der skal samle det op.
og Løkke prøver i DEBATTEN ER VIGTIG, disse dage at tale en EU-debat i gang, der kan skabe en mere positiv stemning om det europaeiske projekt også i hans eget parti. Unionen bevaeger sig, mens vi står stille. Risikoen er, at Danmark indenfor de kommende år nok er med i EU – vi melder os ikke ud og bliver heller ikke smidt ud, men samarbejdet udvikler sig så meget, at vores forbehold forhindrer, vi kan vaere med. Vi glider simpelthen ud af de enkelte samarbejdsområder. Danmark står tilbage på perronen alene, mens EU-toget kører videre uden os. Det er det billede, Løkke frygter.
Problemet er bare, at Lars Løkke er den ringest mulige EU-saelger, man kan finde. Folk tror ikke på ham. Og selv gør han, hvad han kan, for at komplicere tingene ved at blande en ren EU-linje med små, fedtede taktiske manøvrer mod de partier, der i givet fald skulle hjaelpe ham igennem en afstemning. Ingen gider lege med Løkke, for den ene dag tigger han om hjaelp, og den naeste dag er han bare et dumt svin. Nul trovaerdighed.
sidste uge, hvor Løkke benyttede TAG BARE Europa-dagen og et stort interview med Søren Lippert i TV2News til at tale EU og samtidig strinte på de andre. Han ville gerne minde om, hvor usikker kurs Socialdemokratiet har fulgt i EUdebatten. Kan man stole på dem?
Er det en måde at etablere et samarbejde om EU-politikken på? Løkke gør dermed landets udenrigspolitiske interesser til en brik i hans eget fedtede taktiske spil inden valget.
Det svarede jo til, at man skulle forhandle med Løkke om finansloven, og det første man bad ham om, var at vise det tøj for 152.000 kr., som han har ladets Venstres partimedlemmer betale.
Politik bygger på tillid. Skal der nås store resultater, kraever det ekstra megen tillid. Og EU er i dansk politik et stort projekt.
Men nej, typisk for Lars Løkke er han god til at skubbe mennesker fra sig. Så mange, at da balladen om hans kone Solruns ansaettelsesforhold og hans egen indsats som bisidder for hende ved mødet med skoleledelsen kørte i medierne, var der ikke en en – ikke en eneste – Venstremand, der tog hans parti. Det er første gang, ingen løfter en finger for Løkke. Og han kan få den samme oplevelse, når det handler om EU-politik.
om nogen, at hvis Danmark LØKKE VED skal forblive i EU, og vi skal af med forbeholdene, kraever det et tillidsfuldt, fortroligt samarbejde mellem V og S og andre ja-partier. Men V og S er de vigtigste. Det fordrer, de står sammen under hele forløbet frem til en afstemning. Løkke burde tage ved laere af den tabte afstemning om retsforbeholdet.
Det lignede en sikker vinder. Regeringen sagde ja. Socialdemokratiet sagde ja. Erhvervslivet. Medierne. Fagbevaegelsen. Alligevel endte det med et forrygende nederlag. Hvis man kan tabe en sådan afstemning om politisamarbejde, kan man tabe alle afstemninger.
PÅ, hvordan Løkke og hans TAENK LIGE udenrigsminister Samuelsen vil tumle rundt, når de skal forklare danskerne, at vi skal sige ja til euroen og tyskfransk militaersamarbejde.
Løkke selv ydede et vaesentligt bidrag til nederlaget om retsforbeholdet. Isaer hans perfide bemaerkninger om modstanderne. Løkke sagde flere gange, at danskerne skulle sige ja, hvis de ville bekaempe paedofile, bandekriminalitet, narkosmuglere og kvindehandlere.
’Men hvis man har et andet projekt, kan man stemme nej’.
Han satte dermed lighedstegn mellem nej-siden og paedofile kriminelle.
Så dumme er danske vaelgere ikke. Løkke fik sit nej. Selv fra tusinder, der ellers ville have stemt ja. Folk gider ikke Løkkes gennemskuelige spin.
Kunne han tabe den afstemning, taber han også den naeste.
Og han er godt i gang igen med at tabe naeste afstemning.
tv-interview blev Løkke
I SIDSTE UGES spurgt, hvordan han forholdt sig til DF’s negative holdning til EU. Er det ikke et problem? Løkke svarede udenom – han ville ikke i konfrontation med DF – men angreb i stedet Mette Frederiksen og S for en usikker EU-kurs.
S kan man ikke stole på, mente han. Løkke havde åbenbart glemt, at da han forsøgte at vinde afstemningen om retsforbeholdet, sagde hans nuvaerende regeringspartnere i LA nej. De konservative førte en usynlig valgkamp. DF stod skulder ved skulder med Enhedslisten. SF gjorde, hvad de kunne, for et ja. Men det var Mette Frederiksen, der kaempede som en løvinde for at hale et ja hjem.
I den afsluttende tv-debat mellem Tulle, Skipper, Mette og Løkke, var Løkke og Mette faktisk de staerkeste. Den debat rykkede – men bare ikke nok. Men det er glemt. Nu er S bare utrovaerdige.
Kunne han tabe den afstemning, taber han også den naeste
ryggen. Europa står USA VENDER EU med enorme indre spaendinger. Økonomisk er vi helt afhaengige af samarbejdet. Så Løkke har ret i, Danmark er på vej ind i massive problemer med EU-forbeholdene. Man han overser det vigtigste: Det bliver ikke med ham som statsminister, problemerne kan løses. Det kraever en trovaerdig regeringschef, som kan samle blå og røde omkring et faelles projekt og ikke en vendekåbe, der den ene dag tigger om folks støtte og naeste dag pisser på dem.