NED MED PRISEN PÅ MEDICIN
Producenterne ser dog ud til at slippe for direkte indgreb
USA’s praesident, Donald Trump, langede fredag aften hårdt ud efter medicinalfirmaer og såkaldte mellemmaend og beskyldte dem for at gøre receptpligtig medicin ubetalelig for menige amerikanere.
Men aktiekursen på medicinal-virksomheder gik op, fordi der ikke annonceres direkte indgreb over for prisen på medicin.
– En af mine højeste prioriteter er at reducere prisen på receptpligtig medicin. I mange andre lande koster medicin langt mindre, end hvad vi betaler.
Uretfaerdighed
– Derfor har jeg bedt min administration om at rette op på uretfaerdigheden af høje medicinpriser. Priserne vil falde, understreger praesident Donald Trump i det politiske udspil, der er kaldt ’American Patients First’.
I talen fokuserede Donald Trump dog mere på de store indkøbsorganisationer, der dominerer indkøb af medicin, end på de producerende selskaber. Indkøberne er ifølge talen blevet ’meget, meget rige".
Det amerikanske sundhedssystem er en meget kompliceret størrelse. Men groft sat fungerer det sådan, at patienterne er forsikret privat eller støttes af store, offentlige sygekasser.
Sygeforsikringerne – også de offentlige – køber deres medicin gennem store indkøbsorganisationer – pharmacy benefit managers – der igen køber hos medicinalselskaberne.
50 forslag
Alle led i kaeden, med undtagelse af patienterne, har en interesse i, at priserne stiger, så de kan øge forretningen. Og staten er ved lov forbudt at handle direkte med medicinal-selskaberne.
’American patients first’ indeholder 50 forslag. Blandt andet at priser skal fremgå af reklamer for laegemidler. Desuden fjernes en lov, der forbyder apotekere at fortaelle kunderne, om det er billigere at købe medicin uden om deres forsikringsselskab.
Praesidenten gik derudover til angreb på udenlandske regeringer med offentlige sundhedssystemer, som han beskyldte for at ’afpresse’ amerikanske medicinalvirksomheder til at saelge deres medicin billigt.
Udmeldingerne er dog langt vagere end frygtet i medicinalbranchen. Det er den branche, der bruger mest på lobbyvirksomhed i USA. De frygtede, at det offentlige ville begynde at forhandle direkte, eller at priserne ville blive direkte reguleret.
Ritzau/Reuters