Rasmus guldklump
Rasmus Seebach
Ved Gilleleje Hallen, fredag
BBBB
Det fantastiske sommervejr var forduftet, da Rasmus Seebach i fredags begyndte endnu en omfattende turné på en råkold forårsaften i Gilleleje.
Store dele af sangerens publikum er også vaek.
Sidste års ’Før vi mødte dig’ har solgt mindre end en fjerdedel af de historiske gigantsucceser fra tidligt i Seebachs karriere, men på spidsen af Nordsjaelland havde 3000 trods alt forladt sofaen og taget klapstolen under armen for at opleve toppen af poppen, når det handler om salgstal herhjemme over det seneste årti.
Enormt velsyngende
På hipsterskalaen har hitmageren aldrig ligget i front, og da han tonede frem øverst i en spraglet sceneopsaetning, mindede han nu heller ikke om en mand, der har ambitioner om at vaere andet end sig selv.
Det klarede Seebach til gengaeld forbavsende godt på en graesplaene ved Gilleleje Hallen, hvor den ellers ofte så overgearede entertainer fremstod overraskende afslappet, tilbagelaenet og veltilpas, hvilket forplantede sig til hans mange ørehaengere.
Københavnerens klangfesne studieproduktioner var afløst af en mere organisk og varm tone, der klaedte hjertelige sange som ’Olivia’, ’Bli’ her lidt endnu’ og ’Den jeg er’, og hverken på den enormt velsyngende stjerne eller hans elskvaerdige band kunne man maerke, det var premiere og ti grader koldt.
Duet med farmand
Lune Seebach slap godt fra både hvid reggae, en rørstrømsk duet med sin far, der gjorde comeback på bånd, og tilmed at skifte til en lyserød sweatshirt.
Det gik kun galt, da der blev skruet gevaldigt op for rytmeboksen under ’Vi lever’ og ’Natteravn’, hvor sangskriveren mistede både charmen og melodien.
Det hedder Melodi Grand Prix, fordi popmusik først og fremmest handler om melodier, hvilket naermest er en glemt kvalitet, som Seebach imidlertid mestrer langt bedre end langt de fleste.
Saettet var en opvisning i faengende melodier og umiddelbare omkvaed, der også går rent ind, fordi Seebach synger tydeligt som en talepaedagog. Man kan høre hvert et ord, og gennem 93 minutter sang familien Danmark med på naesten allesammen. Det gjorde de tre skønne korpiger også.
Forløsende flop
Ungerne kravlede op i klapstolene for at se idolet, mens oldtimerne var for gamle til at komme op af det medbragte havemøblement. Der var ellers grund til at rejse sig for at applaudere Seebach, som ligner en relativt nybagt far, der er vokset med opgaven og måske endda har fundet sig selv og er blevet voksen.
At saelge 12 og 13-dobbelt platin af de første to album har uundgåeligt skabt et kolossalt pres på Seebach, der måske i virkeligheden bare traengte til en forløsende svipser, som ’Før vi mødte
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.