Hjemmevaernet – topmave eller sixpack
Jeg har stor respekt for Hjemmevaernet og dets 14.000 aktive frivillige og de 30.000 reservister. I en tid, hvor det ofte er svaert at få danskerne til at yde et frivilligt bidrag til faellesskabet, er det opløftende at se så mange dedikerede maend og kvinder, der er klar til at iføre sig uniform og støvler.
Efter min tid som aktiv jaegersoldat arbejdede jeg i to år med at uddanne Hjemmevaernets specialenheder, og jeg har kun gode ting at sige om det personel, jeg i den forbindelse mødte og samarbejdede med.
NU HAR KOMMITTERET
for Hjemmevaernet Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fra Venstre, åbnet debatten om et militaert staerkere og bedre uddannet hjemmevaern. Det sker som et led i regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig kaldet ’Et staerkt vaern om Danmark’.
Ifølge de to politikere er Danmarks sikkerhed og tryghed truet af islamisk terror og Ruslands aggressive adfaerd kombineret med stigende spaendinger i Arktis og flygtningestrømmen fra Afrika. Fra politisk side har det allerede udmøntet sig i planer om at opbygge en stående, slagkraftig brigade på 4000 soldater (som om det kommer til at ske), der kan indsaettes med kort varsel i internationale operationer, som jeg tidligere har beskrevet her i Ekstra Bladet.
MEN REGERINGEN VIL
øge den danske forsvarsevne yderligere med et staerkt opgraderet hjemmevaern, der kan bistå NATO-styrker på dansk jord.
Hvis vi for eksempel sender vores kommende brigade til de baltiske lande i en optrappet krise med Rusland, bliver Danmark, ifølge regeringens oplaeg, et naturligt opmarchområde for forstaerkninger fra andre NATO lande.
I den situation skal et opgraderet hjemmevaern yde såkaldt vaertsnation-støtte for de allierede enheder.
MED SØREN ESPERSENS
ord betyder det nye trusselsbillede, at Hjemmevaernet skal løse opgaver med ’kortere aftraek’, end det er i stand til på nuvaerende tidspunkt.
Samtidig betyder regeringens udspil, at vaernets udrustning og militaere uddannelse skal opgraderes kraftigt for de frivillige. Folkeviddets billede af den overvaegtige weekendkriger iført refleksvest og bevaebnet med en slikkepind skal slettes.
En af løsningerne er ifølge politikerne at tiltraekke flere veteraner og tidligere vaernepligtige, der i kraft af deres erfaring og traening bidrager til en tiltraengt professionalisering.
JEG ER PÅ INGEN MÅDE
modstander af tanken om et handlekraftigt Danmark, der indgår som en mere trovaerdig partner i NATOsamarbejdet end tilfaeldet er i dag. Men jeg har svaert ved at se, hvordan den nødvendige, militaere opgradering af 44.000 frivillige – ti gange så mange soldater, som den stående brigade råder over – skal foregå. Selv hvis vi udelukkende fokuserer på de 14.000 aktive hjemmevaernsfolk og ser bort fra reserven, er det en kaempe opgave. Jeg tvivler på, at et ekstra optag af tidligere vaernepligtige og veteraner kan løse opgaven, uanset hvor professionelle de er.
SIDEN HJEMMEVAERNET
blev dannet kort efter AndenVerdenskrig, har opgaverne og uddannelsen aendret sig. Oprindeligt var det en militaer enhed, uddannet til at forsvare Danmark, hvis russerne gik i land. Men russerne kom aldrig, og i dag varetager Hjemmevaernet en bred vifte af opgaver fra trafikregulering ved kraemmermarkeder over forureningsbekaempelse til eftersøgning af sejlere i havsnød.
Medlemmerne modtager en kortvarig, militaer grunduddannelse og er en del af vaernsfaellesskabet, men for langt de fleste medlemmers vedkommende er der ikke tale om en toptrimmet, professionel militaer indsatsstyrke. Det er ansvarsbevidste borgere og familiefaedre, der yder en frivillig indsats for Danmark.
De har topmave og tyndt hår på toppen, men de leverer en stor indsats. Forsvarets årlige meningsmålinger viser, at Hjemmevaernets popularitet er høj og fortsat stiger i befolkningen.
DANSKERNE HAR RESPEKT
for det arbejde, de frivillige udfører, og befolkningen føler sig trygge ved indsatsen. Selvfølgelig kan vi udvikle nogle ekstra specialenheder for de saerligt egnede og målrettede, men at trimme 14.000 medlemmer for at skabe en slagkraftig, militaer styrke, som kan måle sig med professionelle soldater i en krigssituation, ligner mere politisk utopi end et realistisk traeningsscenarie. Hvis der virkelig er politisk vilje til at øge Danmarks forsvarsevne, var det måske mere hensigtsmaessigt at øge bevillingerne yderligere til rekrutteringen og uddannelsen af forsvarets professionelle specialoperations-styrker fremfor at slaekke på optagelseskravene, hvilket alt tyder på er tilfaeldet nu.