DANSKERNE BEHOLDER EFTERLØNNEN

Til, opfordrer Økonomer om godt dig taenker du at

– Jeg synes, at man skal taenke sig godt om. Der er ikke nogen fortrydelsesret.

Sådan lyder det klare budskab fra Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, til de omkring 420.000 danskere, der senest 30. juni skal tage stilling til, om de vil have deres efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

Og meget tyder på, at der er god gehør for hendes synspunkt blandt de tilbagevaerende medlemmer af efterlønsordningen.

En rundringning, som Ekstra Bladet har foretaget til en raekke af de større akasser, viser således, at kun forsvindende få har valgt at veksle deres efterlønsforsikring til de op til 106.000 kr. kolde kontanter her få måneder før fristens udløb.

I 3F ligger tallet på beskedne fire procent af de over 60.000 medlemmer, som fortsat betaler til ordningen. Og det vil ikke aendre sig vaesentligt, mener Eva Obdrup, forretningsfører i 3FA.

– Jeg tror, at mange traf valget i 2012, da man sidst havde muligheden. Dengang var der mange, der forlod ordningen. Det tror jeg ikke, vi vil se denne gang.

Lille skvulp

– Hvis man virkelig braender for at få pengene, havde man gjort det allerede i januar. Så det bliver et lille skvulp denne gang.

Også Torben Poulsen, leder af Metals A-kasse, vurderer, at antallet ender med at blive betragteligt mindre end de 50.000, regeringen havde regnet med.

– Mange tog stilling allerede i 2012. Men jeg tror også, at de senere års fokus på den stigende pensionsalder og på, hvor svaert det er få førtidspension, selvom man har dårligt helbred, gør folk mere bevidste om at beholde muligheden for en vaerdig tilbagetraekning fra arbejdsmarkedet, siger Torben Poulsen.

Blandt hans medlemmer er det kun omkring tre procent, der har valgt at traekke de op til 106.000 skattefri kroner ud, mens tallene for FOA og HK ligger på henholdsvis fem og seks procent.

Modregning kan ramme hårdt

Der er da heller ikke nogen åbenlyse økonomiske grunde til at melde sig ud af ordningen, viser beregninger, som Danica Pension har foretaget for Ekstra Bladet.

Størst motivation er der for dem, der selv har sparet betragtelige beløb op i pension, og som derfor vil blive ramt hårdt af modregning, når de går på efterløn.

– Som grov tommelfingerregel skiller det ved en pensionsopsparing på 2,5 millioner kr. Kan du se, at du vil have mere end det, når du er fremme ved snoren, skal du nok overveje at melde dig ud af efterlønsordningen og spare op på anden vis. Har du mindre end det, kan det nok vaere en god ide at blive, siger Mads Moberg Reumert, seniorøkonom i Danica.

Skattefri praemie

Et andet aspekt er den såkaldte skattefri bonus, du optjener hvert kvartal som medlem, hvis du fortsaetter med at arbejde i de år, hvor du kunne vaere gået på efterløn. Fortsaetter du lige til folkepensionsalderen, kan du haeve, hvad der svarer til omkring 160.000 kr. skattefrit ved kasse ét.

– For de aeldre generationer vil den skattefri praemie vaere større end det beløb, de kan traekke ud nu. For de yngre, der lige er begyndt på arbejdsmarkedet, vil det nok for de fleste bedre kunne betale sig at traekke pengene ud af efterlønsordningen og i stedet bruge dem som ekstra pensionsopsparing eller bruge dem til at afvikle på højt forrentet gaeld, siger Mads Moberg Reumert.

Der er dog fortsat en helt tredje vinkel, man bør forholde sig til, understreger han.

– Det er, at medlemskab af efterlønsordningen giver ret til et såkaldt seniorjob. Altså, hvis man bliver ledig fem år før efterlønsalderen og har opbrugt sin dagpengeret, så har man ret til at få et job via kommunen. Det kan have en betydning for en hel del mennesker. Hvis man melder sig ud, giver man afkald på det her seniorjob.

– Det er svaert at lave beregninger på, men det giver i

I 2012 forlod mange ordningen. Det tror jeg ikke, vi vil se denne gang