På smuttur med DSB
Vi kørte i dem, og vi TOGENE VAR FLOTTE. fejrede de nye. De var statens, De Danske Statsbaners, sådan set vores alle sammens. Vi var stolte af dem og stolede på DSB.
Smuttur til Hamborg med DSB stod der på en stor plakat på Taastrup station. Jeg kom naesten til at grine, da jeg så reklamen, for det var alt andet end en smuttur, jeg lige havde oplevet.
Den fredelige og rare transport med DSB gennem det smukke danske forår, blev til en stressende og ubehagelig oplevelse.
DSB HAR BANEARBEJDE på straekningen til Rødby, så der var busser i stedet for tog. I Rødby skulle der skiftes til toget, der ville køre om bord på faergen. Sådan blev det ikke.
Alle passagererne skulle i stedet med deres bagage og børn i barnevogne slaebe sig op og ned ad et utal af trapper til faergen. Der var stor forvirring og aeldre mennesker, der dårligt kunne klare at slaebe deres bagage, men ingen form for hjaelp – ikke en eneste DSB-medarbejder.
ved at laegge til land, fortalte DA FAERGEN VAR højtaleren, at toget var om bord! Jo, det var kørt om bord, og vi kunne have siddet i det, hvis der havde vaeret kommunikation fra DSB til bussen.
Vi slaebte igen og fandt vore reserverede pladser i toget. Endelig var der en DSBmedarbejder. Han forstod slet ikke, hvorfor det var sket! Han havde intet hørt og kunne intet forklare.
mange andre troede vi stadig SAMMEN MED på DSB, og at vi bare havde vaeret uheldige på udrejsen. Det kan jo ske.
Men på hovedbanegården i Hamborg kom der besked om, at det tog, vi skulle hjem med, var gået i stykker. Vi skulle i stedet med et regionaltog til Lübeck, hvor der ventede en bus. Nok engang var der trapper, der skulle forceres med bagagen, der ikke var blevet mindre.
i Lübeck. Der var TRAPPERNE FORTSATTE stadig ingen form for vejledning. Et informationskontor fortalte, hvor bussen skulle holde.
Der var ingen bus. Der var vel 50 mennesker, der havde satset på DSB, og nu ventede. Der kom ingen bus og ingen besked.
En af mine rejsefaeller ringede til DSB. Nej, det havde de ikke noget at gøre med, det var jo i Tyskland. Det havde de slet ikke ansvar for. Vi kunne ringe til udlandsafdelingen på mandag, og det var fredag aften, vi stod der. Jo, det sagde DSB-medarbejderen.
I Hamborg kom der besked om, at det tog, vi skulle hjem med, var gået i stykker
at vi havde købt billet BEMAERKNINGER OM, i Danmark, og at vi havde fået at vide, at det var et dansk tog, der var i stykker, gjorde intet indtryk. Mon hans chef er en af dem, der får bonusbetaling for sit arbejde?
Det tog 50 minutter, før der kom en bus, og der var ingen vejledning undervejs.
den faerge, vi skulle BUSSEN NÅEDE IKKE have vaeret med. Vi kom med den naeste. Efter faergen skulle vi skifte bus, ny udslaebning af bagage og en chauffør, der ventede på et tog, fortalte han. Han anede heller intet om, hvad der var foregået.
Lidt før midnat nåede vi til København, og nu var der intet tilbage af tilliden til DSB.
Det er ikke så laenge siden, at Ekstra Bladets opinionsredaktør Mads Kastrup skrev om postvaesenets deroute. Nu DSB. Det er triste historier og en sørgelig virkelighed.