Fattigere og farligere fremtid
20-30 års erfaringer viser, at ressourcestaerke foraeldre omhyggeligt vaelger hvide skoler til deres børn, når andelen af fortrinsvis muslimske elever på den lokale folkeskole overstiger et vist niveau. Derved igangsaettes en selvforstaerkende proces, som yderligere øger andelen af ressourcekraevende og bogligt svage indvandrerelever og reducerer andelen af ressourcestaerke etnisk danske elever. Samme mekanisme ses i børnehaver og gymnasier.
Mønsteret findes også i beboelsesejendomme – opgang for opgang, hvor ressourcestaerke familier flytter, når indvandrerandelen stiger. Med tiden gentages mønsteret i hele gaden, kvarteret og sidenhen bydelen. I Sverige gaelder det for en hel by som Malmø. De pågaeldende børnehaver, skoler, gymnasier, kvarterer, bydele og (i Sveriges tilfaelde) byer har alle behov for massive overførsler af ressourcer fra det omgivende samfund.
Det rejser tre ubekvemme spørgsmål:
Hvor laenge kan og vil den veluddannede og arbejdende del af befolkningen fortsaette med at løfte den stejlt stigende forsørgerbyrde, der hidrører fra disse områder?
Når indvandrerandelen når samme kritiske niveau på landsplan, vil de ressourcestaerke da flytte til udlandet, hvor forsørgerbyrden er mindre og kriminaliteten lavere?
Vil det internationale samfund i givet fald løfte den vildtvoksende forsørgerbyrde, som den ressourcestaerke del af befolkningen flytter fra, eller lader man blot den tilbagevaerende befolkning synke ned i kriminalitet, etniske konflikter og absolut fattigdom?
Michael Thestrup Brønshøj