Hvor bli’r feministerne på venstrefløjen af?
MINE FORAELDRE
flygtede fra et totalitaert, islamisk praestestyre, der stadig undertrykker sit iranske folk med censur, vold, ingen retssikkerhed og kønsdiskrimination. Min mor drømte om at vaere en fri kvinde, og min far drømte om at opfylde hendes ønske. Det lykkedes i 1985, da de kom til Danmark.
SOM LAESER
taenker du sikkert allerede:
’Åh nej, nu skal vi til at høre endnu en lidelseshistorie om en flygtningefamilie, der har haft det hårdt, men som har klaret sig godt, og så er moralen, at vi skal lade vaere med at generalisere.’
Det slipper du for. Indledningen om mine foraeldres bevaeggrunde for at flygte har til formål at belyse det absurde i, at CinemaxX for nylig blev forvandlet til det islamistiske og kvindeundertrykkende samfund, mine foraeldre var villige til at risikere deres liv for at undslippe.
JEG VAR
af research-maessige grunde til stede, da det skete. Den muslimske organisation Viomis havde inviteret den australske imam Mohamed Hoblos til Danmark for at holde tale og vise sin film, der i udgangspunktet havde et nobelt budskab om, at man skal holde sig langt vaek fra kriminalitet.
Til gengaeld var det kvalmende – jeg får stadig kuller, når jeg taenker på det – at der var kønsopdelt billetsalg i den store forhal. Kvinder blev betjent af kvinder i den ene kø. Maend blev betjent af maend i den anden kø. Indgangene til salen var også kønsopdelt. Maendene sad forrest i salen. Kvinderne sad bagest. Parrene sad på raekkerne i midten.
DET BLEV FOR ALVOR
nedvaerdigende over for kvinderne, da filmen var slut, og imam Hoblos i øvrigt lige fik sagt til de unge, at kun muslimer kan vaere ens rigtige venner. Herefter stillede kvinderne sig på raekke i en kø og gik først ud af salen, da alle maendene havde benyttet sig af deres helt saerlige og sexistiske privilegie at gå ud først.
Jeg taenkte, at mine foraeldre ville reagere lettere traumatisk, hvis de havde vaeret vidne til det. Det iranske praestestyres kvindesyn realiseret i CinemaxX i København.
DEN KVINDENEDVAERDIGENDE
kønsopdeling var højst sandsynlig sat i vaerk til aere for imam Hoblos. Han var på besøg i Danmark for at promovere sig selv og sine islamistiske vaerdier.
Han havde en rolle i filmen, hvor hans karakter var en naermest profetisk helt, der med et par gyldne saetninger kunne overbevise en stenrig narkohandler og morder om at følge Allah og vaere lydig resten af livet.
HOBLOS PÅSTOD
både før og efter filmen, at den var baseret på en sand historie. Den profetiske fremstilling af ham selv tenderede propaganda. Det er jo nødvendigt at fordreje virkeligheden til egen fordel, når man på den ene side skal overbevise unge, danske muslimer om, at man er den rette muslimske leder, men på den anden side er berygtet for en YouTube-video, hvor man med hitlerisk retorik råber følgende:
’Enhver person, der misser en bøn – ikke to – én bøn, er i Allahs øjne vaerre end en morder, vaerre end en voldtaegtsmand, vaerre end en terrorist og vaerre end en paedofil.’
JEG VIL IKKE
Maendene sad forrest i salen. Kvinderne sad bagest
rette min vrede mod CinemaxX. De har allerede vaeret i massiv shitstorm, hvorfor de i fremtiden nok vil vaere mere opmaerksomme på, hvordan private arrangementer i deres bygning og sale forløber. Jeg vil heller ikke opfordre til censur. Filmen skal vises. Imam Hoblos skal have lov til at tale alt det, han vil.
Men hvor i alverden bliver forargelsen og fordømmelsen fra feministerne på venstrefløjen af ? Hvor bliver Kvinfo af ? Hvor bliver Dansk Kvindesamfund af ? Hvad med Everyday Sexism Project DK? Eller Henrik Marstal? Det her bør give angst – ikke berøringsangst.
HVAD MED
et lille og uforpligtende Facebook-opslag, hvor I – som I jo gør i alle andre tilfaelde af sexisme – tager afstand og fordømmer?
Imam Hoblos bragte sine kvindenedvaerdigende vaerdier med sig til København. Og Aarhus. Og Malmø. Det resulterede i organiseret og kollektiv sexisme i biografer, ikke mange kilometer fra hvor vi bor, og hvor kvinder og maend skal vaere lige.
Hvis vi vil vaere bedre end dem, skal den slags kvindesyn bekaempes med ord og opråb. Lige nu er der larmende tavshed.