Jeg var blevet sur
Danskerne på gaden er splittede, når det kommer til shorts på jobbet
Så har termometret efterhånden låst sig fast på sommer, og på morgenavisen Jyllands-Posten fejres det med et forbud mod shorts fra øverste chef Jacob Nybroe.
Men hvad siger folk på gaden til at vaere tvunget i lange bukser og knaelange kjoler på en dag, hvor parabolaermerne forsøger at tvinge sig frem i de danske armhuler?
Ekstra Bladet har vaeret på gaden, efter det er kommet frem, at chefredaktør Jacob Nybroe i intern mail har understreget, at han beder ’om almindelig, semi-konservativisme i garderobevalget. Det betyder lange benklaeder for maend (og også for kvinder). Kvinder kan derudover vaelge knaelange kjoler, men ikke miniskørt eller hotpants’, lader han forstå.
Havde jeg ikke accepteret
Den første, vi møder på gaden, er Gustav Heislund. Han er grønt bud og sidder i shorts og korte aermer. Han ville ikke finde sig i sådan et påbud, slår han fast.
– Så var jeg blevet sur. Det havde jeg ikke accepteret. I forvejen er det naesten for varmt til shorts, og med lange bukser ville jeg få svaert ved at udføre mit arbejde, siger han.
Ifølge chefredaktøren er de lange klaeder indført af respekt for kilder, kunder og andre eksterne gaester. Men Gustav Heislund har aldrig oplevet, at de korte bukser har sendt negative signaler.
– Folk går mere op i, om jeg passer mit arbejde, og om de kan genkende den grønne uniform. Jeg har ikke oplevet, at de går op i, om jeg har korte eller lange bukser på, siger han og tilføjer så med et smil.
– Altså ud over de aeldre damer – de har intet imod, at vi har korte bukser på.
I Fiolstraede står en tjener i lange bukser foran Ristorante Italiano og forsøger at få kunder i butikken. Hans chef er Gani Berisha, der er direktør i selskabet. Hun forklarer, at alle maend har lange, sorte bukser på og hvid skjorte. Kvinderne har hvid skjorte på og nederdel, og så har de et forklaede på.
– På den måde kan kunderne se, hvem der arbejder her, siger hun.
På spørgsmålet om, hvorfor tjenerne ikke har shorts på, når det er varmt og sommer, svarer hun:
– Det er egentlig et godt spørgsmål. Den mulighed vil jeg ikke afvise. Personligt har jeg ikke noget imod det, så laenge at de har ens tøj på, så de kan genkendes, siger hun.
Iført habit kommer advokat Jeppe Brogaard ud ad en dør og går hen til sin cykel. Vi spørger, om han nogensinde har shorts på, når han er på arbejde.
– Nej, det har jeg ikke. Det forventes, at jeg har lange bukser på i mit fag, og det lever jeg op til, smiler han.
– Men hvorfor er det så negativt med shorts. Hvad er det for et forkert signal, som det sender?
– Jeg har en del at gøre med udenlandske forretningsfolk, og her mener man, at det er for afslappet, hvis man møder op i shorts. Det handler om at signalere, at man vil tages seriøst, siger han.
Katrine Henriksen, der studerer til sygeplejerske og ved siden af arbejder i føtex, er i den anden grøft.
– Det er latterligt, lyder hendes første kommentar til Jyllands-Postens dresscode.
– Det er, som om kontrol er bedre end tillid. Folk kan da godt finde ud af at klaede sig ordentligt, men når det er varmt, skal folk da ikke gå rundt i varmt tøj, siger hun.
Hun er selv underlagt dresscode i føtex, og hun kommer også til at vaere det, når hun er uddannet.
– Hvis arbejdsgiverne vil bestemme, hvad medarbejderne skal have på, må de som minimum sørge for tøjet til dem, men jeg har det stramt med at skulle tvinges i en bestemt påklaedning, siger hun.
Jacob Nybroe mener, at shorts signalerer camping, og ifølge HK/Privat er han i sin gode ret til at kraeve en bestemt påklaedning, slår faglig chef Kim Jong Olsen fast over for Ritzau.
– Din chef har altså også lov til at indføre en ny dresscode, hvis bare de samme regler gaelder for alle. Det vil sige, at chefen ikke ’bare’ kan bestemme, men at der skal vaere en klar politik om dresscode, og at den skal vaere kønsneutral, siger han.
Din chef har altså også lov til at indføre en ny dresscode, hvis bare de samme regler gaelder for alle