I øvrigt mener
at jeg netop har kørt min årlige mc-tur på Bornholm. Det plejer at vaere en dejlig oplevelse med masser af fuglesang, men jeg så kun to svaler og fire viber. Der er ikke en mursejler at se, fordi landmaendenes gylle draeber alle de insekter, de små fugle skal spise. Øv.
Finn Poulsen Roskilde
at jeg er hverken rig eller berømt. Jeg er det, man kalder en usynlig, pensioneret hjemmehjaelper, som skriver klummer i lange laser. Man gider godt laese dem på Facebook – og siger, jeg har et talent, men når man kun vil bruge de etablerede kunstnere og andet godtfolk i aviserne, kan jeg godt se, at mine chancer er mikroskopiske små. Måske skulle Ekstra Bladet vaere foran alle andre aviser ved at bruge almuen, som har et stort potentiale af skrivende talenter, og som måske har andre synsvinkler på tingene.
Daniella Laubech Bustrupgade 10 København V
at så hører vi igen om folk, der får stjålet deres dyre ure på åben gade. De promenerer med deres kostbare ure, og vips – så er der en tyvebande, der befrier dem for vaerdierne. Jamen hvorfor flasher de deres dyre ure? Ellers kunne tyvene ikke se dem, vel? Jeg har faktisk svaert ved at have ondt af ofrene. Naturligvis skal man have lov at gå på gaden uden at blive bestjålet, men så tag dog et billigere ur på, når du går i byen, og gem det dyre, til du er sikker på, at du ikke frister svage sjaele. Bortset fra det – har du råd til at give en halv million eller mere for et ur, så har du altså for mange penge. Ingen medlidenhed fra mig.
Odd Høyholm Dalstrøget 101 Dyssegård
at både Clinton, Bush og Obama ønskede at flytte USA’s ambassade til Jerusalem. Og selvfølgelig skal Israel som ethvert andet land selv kunne vaelge, hvilken by de vil kalde deres hovedstad. At Løkke-regeringen går imod vores allierede i USA til fordel for de voldelige radikale palaestinensere i denne sag, er en skamplet på Danmarks internationale image.
Nicolai Sennels København