Ekstra Bladet

Engell: En af de helt store i nyere danmarkshi­storie

- SIMON SCHULTZ VAN ENGELAND simon@eb.dk

Ifølge Ekstra Bladets politiske kommentato­r Hans Engell er det en af dansk politiks mest markante stemmer, der nu er forstummet ved Kjeld Rasmussens død.

– Jeg ser ham som en af de helt store borgmestre i nyere danmarkshi­storie. Det er en stor politiker, der er død.

Hans Engell kendte Kjeld Rasmussen rigtig godt, idet Engell gennem mange år daekkede kommunal-stoffet på Berlingske Tidende.

– Jeg interviewe­de ham masser af gange. Han var en utroligt dynamisk borgmester. Han havde temperamen­t, var underholde­nde og havde masser af karisma. Han var en rigtig bykonge, siger Hans Engell.

Overtog lille landkommun­e

Han fortaeller, at Kjeld Rasmussen var manden, der for alvor fik sat Brøndby på landkortet.

– Han overtog en lille landkommun­e og afleverede Brøndby som en kaempestor tiptop-moderne kommune med fokus på vaekst.

Kjeld Rasmussen var en af de første, der turde tage hul på udlaending­edebatten i 1980’erne.

– Han turde sige, det ikke nyttede bare at køre den humanistis­ke linje og åbne døren. I dag er der mange socialdemo­krater, der erkender, at de burde have lyttet til ham dengang. På den måde var han også ganske forudseend­e, siger Hans Engell.

Hård hund

På trods at, at Hans Engell husker ham som en festlig fyr, har han også maerket den engagerede borgmester­s bid.

– Han gik aldrig i lae. Han havde ikke brug for nogen spindoktor. Han tog selv telefonen, også selvom han sad med en ballade-sag. Han var ingen tøsedreng, og hvis han syntes, at man havde lavet en lortehisto­rie, så fik man det også at vide.

Den hårde side er ifølge Hans Engell også en af grundene til, at Kjeld Rasmussen kunne sidde på posten i 39 år.

– Han kunne også vaere en hård nyser. Man skulle ikke tage fejl af ham. Han sad ikke på posten i så mange år uden at vide, hvad magtpoliti­k var.

 ?? FOTO: TORBEN STROYER/RITZAU SCANPIX ?? Kjeld Rasmussen blev 91 år. I 39 af årene var han borgmester i Brøndby.
FOTO: TORBEN STROYER/RITZAU SCANPIX Kjeld Rasmussen blev 91 år. I 39 af årene var han borgmester i Brøndby.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark