Ny Star Wars-film: flop eller forrygende?
Svaret er ingen af delene, men en sikker satsning, der vil stille sulten hos seriens millioner af fans
’Solo: A Star Wars Story’.
Instr.: Ron Howard. 135 min. Premiere i dag over hele landet. Medv.: Aldren Ehrenreich, Emilia Clarke, Woody Harrelson, Donald Glover m.fl.
BBBB
’Solo: A Star Wars Story’ er, som det nok allerede er de fleste bekendt, ikke en del af den ’rigtige’ Star Wars-saga, hvoraf niende kapitel ventes i biograferne naeste år, men ligesom ’Rogue One’ fra 2016 en slags supplement, der kan laegge nye facetter og detaljer til selve hovedhistorien. Og selvfølgelig saelge en masse billetter.
Sidste års ’The Last Jedi’ var så absolut en af de bedste i hovedserien, og det niveau når ’Solo: A Star Wars Story’ slet ikke. Den er fuldt ud tilfreds med blot at stille sulten hos den verdensomspaendende fanskare, indtil naeste egentlige måltid serveres. Og det gør den så – hverken mere eller mindre.
Før kapitel fire
Som titlen antyder, får vi her historien om den unge Han Solo, og vi befinder os rent kronologisk nogle år før kapitel fire (som jo var den første Star Wars-film fra 1977).
Og ja, der går lige en del minutter med at abstrahere fra, at Alden Ehrenreich skal forestille at vaere en endnu yngre udgave af den unge Harrison Ford, men når man så har vaennet sig til det, så gør han det faktisk udmaerket, uden dog at komme i naerheden af Fords flabede karisma.
Plottet (skrevet af far og søn Lawrence og Jonathan Kasdan) – som vi ikke skal røbe for meget af her – tager nogle ordentlige drejninger undervejs, ligesom der bliver genrehoppet en hel del – fra sci-fi over western og gangsterfilm til rendyrket
Lidt mere kød på historien og lidt større mod til at tage nogle svinkeaerinder ville bestemt ikke have skadet
romance og buddy-historie. Men egentlig er der tale om en ret ligefrem og velsmurt actionfilm, der ikke tager for mange chancer med sit stof undervejs.
Og det er nok den paradoksale mangel på eventyrlyst, der fik producenterne til undervejs at fyre de oprindelige to instruktører, Phil Lord og Christopher Miller (’LEGO-filmen – Et klodset eventyr’ m.m.) og i stedet hyre den driftsikre, men indimellem også noget anonyme, Ron Howard.
Trist baggrund
Så ja, vi får historien om Han Solos triste baggrund og hans knuste hjerte samt møde med makkeren Chewbacca og anskaffelsen af Tusindårsfalken, men meget klogere på hans person bliver vi egentlig ikke.
Det var måske netop det gådefulde, der var hele charmen ved hans karakter? Hans udkårne Qi’ra (spillet af Emilia Clarke, dragemoderen fra tv-serien ’Game of Thrones’) virker heller ikke helt overbevisende som superskurken Dryden Vos’ elskerinde/slavinde.
Han bliver til gengaeld fremstillet ganske diabolsk af Paul Bettany, men filmens clou på skuespillerfronten er uden tvivl Woody Harrelson som Solos kriminelle mentor Tobias Beckett samt Donald Glover som en yngre udgave af smugleren Lando Calrissian.
Min yndlingsfigur er dog nok den rebelske droide L337, som Phoebe Waller-Bridge formidabelt laegger stemme til.
Maerkelige rumvaesener
Man ville til gengaeld gerne have set mere til Lily Newmark som leder af den spirende modstandsbevaegelse, men det kommer måske en anden gang i denne tilsyneladende uendelige historie.
Summa summarum: ’Solo: A Star Wars Story’ vil naeppe skuffe de fleste, men det er til gengaeld også de faerreste, der for alvor vil vaere begejstrede.
Effekterne og de mange maerkelige rumvaesener er som altid en rejse vaerd, men lidt mere kød på historien og lidt større mod til at tage nogle svinkeaerinder – som jo netop burde vaere muligt i disse sidehistorier – ville bestemt ikke have skadet.